Abonnementsartikel

Sydvestjysk Andel har købt A/S C. Carstensen, Bylderup Bov

Med virkning fra den 1. januar 2002 har Sydvestjysk Andel overtaget firmaet A/S C. Carstensen, Bylderup Bov, der har været i Carstensen-familiens eje siden selskabet blev etableret i 1889.

A/S C. Carstensen har en omsætning på 75 millioner kroner og beskæftiger 12 medarbejdere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nuværende direktør, Andreas Carstensen, er fjerde generation i firmaet, og han fortsætter efter overdragelsen som afdelingsdirektør. Sydvestjysk Andel vil drive firmaet videre som en selvstændig afdeling med egen identitet under navnet C. Cartsensen.

Sydvestjysk Andel har ifølge selskabet en stor tilgang af kunder i det sønderjyske, og det er baggrunden for, at selskabet nu overtager C.Carstensen.

- Kunderne i A/S C. Carstensen får med overtagelsen fordel af, at selskabet bliver en del af Sydvestjysk Andel og dermed får direkte mulighed for at bruge de faciliteter, som Sydvestjysk Andel har til fremstilling af foder, oprensning af sædekorn og fremstilling af gødning samt på hele økologisiden, oplyser direktør Frede Madsen, Sydvestjysk Andel og direktør Andreas Carstensen, A/S C. Carstensen i en fælles pressemeddelelse om handlen.