Et enkelt spadestik et tilfældigt sted i marken er nok til at vise, hvad der er centralt i Søren Ilsøes nye dyrkningsmetode – den reducerede jordbearbejdning.

- Du kan selv se, at der er flere regnorme, og deres gange er der mange af, viser Søren Ilsøe i marken, hvor han for andet år i træk dyrker pløjefrit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har i mange år drevet planteavl på traditionel vis med plov og konventionel såning – dog har han aldrig solgt halm til et varmeværk, og i de seneste 17 år er halmen blevet nedmuldet.

- I begyndelsen troede jeg, at overgangen til reduceret jordbearbejdning udelukkende drejede sig om at skære omkostninger. Men nu er jeg blevet klogere, for jeg har at gøre med en dyrkningsmetode, der rummer flere aspekter end de rent økonomiske, siger Søren Ilsøe.

Økonomien tæller

Men en ivrig og systematisk planteavler, som han, kan selvfølgelig ikke lade være med at skele til økonomi, udbytter og kvaliteten af disse.

- Jeg mener bestemt, at min økonomi i marken er blevet bedre og vil blive endnu bedre, efterhånden som jorden kommer ind i en ny balance, fremhæver Søren Ilsøe.

At der er sket noget med jorden, er helt tydeligt, og den sjællandske planteavler er ikke i tvivl om, at mange flere kunne have glæde af at gå over til reduceret jordbearbejdning. Men ikke alle kan umiddelbart gå i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kræver sit af jorden

Hvis man gennem mange år har drevet ren planteavl og fjernet rub og stub fra marken eller brændt halmen af, og siden forbudet mod afbrænding solgt den til et halmvarmeværk, er mulighederne for at gå over til reduceret jordbearbejdning stærkt formindskede på de bedre jorder.

- Efter min opfattelse og erfaring er sådan en jord meget død, og den skal først gennem nogle år have tilført organisk materiale eksempelvis i form af nedmuldet halm, husdyrgødning eller en kombination af disse, før man kan droppe ploven.

- På sådanne jorder bliver ploven brugt til at give luft i jorden, mener Søren Ilsøe.

Halm skal ikke brændes

Søren Ilsøe er ikke bange for at mene, at halmvarmeværker er en dårlig opfindelse, når jordens frugtbarhed skal holdes i orden.

- Jeg har selv et par gange uden held søgt om at få en kontrakt, og i dag kan de for min skyld brænde den kontrakt på 350 tons til 49 øre pr. kg, som jeg fik tilbudt i sommers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tænk blot på hvor få penge, der som regel er tilbage, når alle udgifterne er betalt til vending, presning, hjemkørsel og opbevaring af halmen. Og så alle de søvnløse nætter man på grund af nedbøren får i et år som i år.

- Rent faktisk mener jeg, at det er at pantsætte næste generations eksistens på gården at sælge sin halm til et varmeværk, lyder det fra Søren Ilsøe.

- Jeg har jo selv erfaret, at nedmuldning af halm gennem næsten årtier har holdt liv i jorden og dens mange mikroorganismer, også selvom jeg har pløjet, siger Søren Ilsøe.

Husdygødning gavner

Søren Ilsøe er derimod overbevist om, at hvor der bliver brugt husdyrgødning og har været det gennem en årrække, er mulighederne for reduceret jordbearbejdning gode uanset jordtype.

- På sandjord er det også relativt nemt at gå over til reduceret jordbearbejdning. Her er plantetilgængeligt vand en af de mest begrænsende faktorer. Tyske tal viser, at man kan "spare" 70 mm vand ved at undlade pløjningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man mister også organisk materiale, som simpelthen bliver brændt af ved den iltning, der sker i forbindelse med en pløjning, forklarer Søren Ilsøe.

- Sandjord kræver således, at man helst både bringer sin halm tilbage i kredsløbet og tilfører husdyrgødning i en eller anden form, hvis man vil dyrke pløjefrit.

Et massedrab

Søren Ilsøe er også blevet klar over, at en pløjning ikke alene vender jorden rundt. Den er også et indgreb mod regnormene og en lang række af de øvrige mikroorganismer, der skaber det nødvendige liv i jorden.

Videnskablige resultater fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) viser, at regnormene oplever pløjning som et voldsomt jordskælv.

- Det går blandt andet hårdt ud over de store, meget vigtige regnorme, der har permanente gange i ned til 2,5 meters dybde. Derfor er det meget skadeligt for jordens organismer at blive vendt rundt, påpeger Søren Ilsøe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsøgene, han omtaler, viser, at to tredjedele af regnormene og springhalerne bliver dræbt ved pløjning. Disse forsøg blev omtalt i et interview med seniorforsker Jørgen Axelsen den 13. juli 2001 i MaskinBladet og kan findes i artikeldatabasen på www.maskinbladet.dk

Vil prøve dækafgrøder

I den kommende vinter ligger mange af Søren Ilsøes marker hen uden afgrøder. De blev nemlig sprøjtet med Round Up og siden stubharvet med hans Lemken Smaragd harve.

- Vi skal tænke mere i sædskifte, hvis vi skal slippe for problemer med ukrudtsarter som gold hejre, blød hejre og agerrævehale.

- Derfor er det nødvendigt med vårafgrøder i større omfang end ved konventionel jordbearbejdning med plov, hvis forbruget af pesticider skal holdes nede på et fornuftigt niveau, siger Søren Ilsøe, der tidligere har vundet titlen som Årets Sprøjtefører.

I stedet for at lade markerne ligge udækkede hen vil han forsøge sig med dækafgrøder i næste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan få en frøsåkasse til min stubharve, og den vil jeg prøve til at så for eksempel olieræddike eller andre afgrøder, der kan være med til at binde kvælstof og forbedre forholdene for mikroorganismerne såvel i som lige over jorden.

Fremgangsmåden

En anden ting, Søren Ilsøe vil arbejde mere med, er placering af gødning i forbindelse med såning af vårsæd.

- Siden begyndelsen af 1980"erne har forsøgene vist, at placering af gødning giver et pænt merudbytte i forhold til almindelig bredspredning.

- I den nuværende situation, hvor vi er presset til at få mest mulig ud af gødningen på grund af mindre normer og dårligere bytteforhold mellem korn og N-gødning, er det oplagt at udnytte de muligheder, der ligger i en placering af gødningen, konstaterer Søren Ilsøe.

Han anbefaler følgende fremgangsmåde for den reducerede jordbearbejdning:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I år har jeg sået 87 hektar vinterafgrøder, og det var det areal, jeg have planlagt, siger Søren Ilsøe. Dermed har det våde efterår ikke ødelagt mulighederne for at praktisere reduceret jordbearbejdning på Knudstrupgård.

Som noget nyt er der i år sået 27 hektar med vinterraps, og det har kun kunnet ladet sig gøre, fordi der bliver sparet tid ved at bruge reduceret jordbearbejdning.

Interesserede kan læse mere om Søren Ilsøes erfaringer og udbytter i afgrøderne på hans hjemmeside på adressen www.ilsoe.dk