Der er både penge og miljø i at udnytte resurserne bedst muligt. Men hvordan ser det ud på den enkelte bedrift? Er der en god udnyttelse af resurserne?

Hvis man ikke vil nøjes med en fornemmelse for, hvordan det står til med at udbytte for eksempel kvælstof, fosfor, kalium, vand, pesticider med mere, er det nødvendigt at føre regnskab med de tilførte og de fjernede mængder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et sådant regnskab hedder på nudansk et Grønt Regnskab, og et sådan kan man som landmand får tilskud til at føre.

Og det er ifølge Direktoratet for FødevareErhverv, hvad 350 landmænd får i det kommende år.

Det grønne regnskab giver landmanden indblik i bedriftens forbrug af resurser, især næringsstoffer og pesticider. Regnskabet bliver også en dokumentation overfor myndighederne, aftagerne og naboerne for, hvordan det ser ud med hensyn til at få mest muligt ud af de indsatte resurser.

Et Grønt Regnskab kan også bruges i den politiske debat til at illustrere, at der er en god sammenhæng mellem indsats og udbytte på bedriften med hensyn til næringsstoffer, som i et husdyrbrug også stammer fra det indkøbte foder.

En betingelse for at opnå tilskud til at føre Grønt Regnskab er, at bedriften svarer til et fuldtidsjob, og at der bliver udarbejdet Grønt Regnskab for bedriften i hvert af de fem år, som der gives tilsagn til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle ejere og forpagtere af jord kan søge om tilskud til ordningen. Næste ansøgningsfrist er i perioden fra den 1. juni til den 31. august 2002.