Abonnementsartikel

Efter en turbulent tid er målet for Askildrup Maskincenter at opnå vækst som John Deere- og Kverneland-forhandler de kommende år

Der er sket meget hos Askildrup Maskincenter på det seneste.

Ved årsskiftet blev forretningen – som var blevet lagt samen i 1994 – igen splittet op i to selvstændige enheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som følge heraf blev navnet ændret fra Steenfeldt Maskinforretning til Askildrup Maskincenter.

Og senest er produktprogrammet blev udvidet, da Askildrup Maskincenter blev have-park-forhandler pr. 1. oktober.

- Det valgte vi for at få vores kundekreds udvidet, da der bliver færre landmænd. Vi ville gerne have et ben inden for hos anlægsgartnere, kommuner med videre. Den grønne sektor er på vej frem, og det er helt klart for at være med på banen her, siger Flemming Rasmussen, indehaver af Askildrup Maskincenter.

Går mod strømmen

Med opsplitningen i to selvstændige enheder er Askildrup Maskincenter gået mod strømmen i en branche, hvor fusioner og sammenlægninger ellers er standarden.

- Der er så meget snak om sammenlægninger, men nu har jeg prøvet at drive forretning med en kompagnon, og det er for mig ikke målet. Jeg mener, at det er mere rentabelt at køre forretningen fra ét sted frem for at have forretning to forskellige steder, siger Flemming Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal fastholde sine mærker

Under navnet Steenfeldt Maskinforretning blev Fiat-forhandlingen skiftet ud med John Deere i 1994. Samme år blev Maria Magdalena på Djursland opkøbt. I år blev forretningerne atter splittet op i to enheder, og navnet Steenfeldt fortsatte på Djursland.

Men Askildrup Maskincenter er stadig John Deere-forhandler, og målet er at fastholde denne forhandling. Desuden skal Kverneland fastholdes i forretningen.

- John Deeres målsætning er at doble omsætningen op i 2005. Samtidig er det nok de færreste, der tror, at der fortsat vil være 36 forhandlere om 10 år. Men vores mål er at holde fast i John Deere og Kverneland og investere i det udstyr, der skal til, for at vi bliver opretholdt som leverandør af produkterne.

- Dermed får vi også en vækst i omsætningen, siger Flemming Rasmussen.

Kverneland har været i forretningen i 35 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Automatisk tilpasning

Flemming Rasmussen tror, at tilpasningen inden for branchen vil ske automatisk.

- Jeg vil tro, at der bliver en naturlig afvikling af nogle forretninger på grund af, at man ikke ønsker at investere i den viden, der skal til for at servicere de produkter, vi sælger, mener Flemming Rasmussen.

Samtidig vil de områder, den enkelte maskinhandler kommer til at dække rent geografisk, bliver større.

- Det vil automatisk ske for at kunne sælge de enheder, der skal til, for at opretholde den ekspertise og viden om produkterne, der er nødvendig, siger Flemming Rasmussen.

Ser lyst på fremtiden

I spillet om at overleve i fremtiden er Flemming Rasmussen optimist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ser meget fortrøstningsfuldt og positivt på fremtiden. I særdeleshed på grund af det produktprogram vi er så heldige at råde over. Nogle af vores kollegaer kan være lidt mere beklemte ved situationen, da der er en del sammenlægninger af produkter, siger Flemming Rasmussen.

Selvom der bliver færre danske landmænd, opstår der også nye muligheder.

- Ikke mindst på grund af internet er der i dag eksport. Vi har blandt andet omsat en del traktorer i Spanien, fortæller Flemming Rasmussen.

Satser på værkstedet

Askildrup Maskincenter startede som landsbysmed i 1950"erne. I 1980 kom Flemming Rasmussen i lære i forretningen, og han blev medejer i 1988.

I dag er der 17 ansatte, hvilket er på niveau med branchens gennemsnit på 15,3. Men Askildrup Maskincenter bruger flere ressourcer på værkstedet end gennemsnits-forretningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har 12 ansatte på værkstedet, hvor gennemsnitet for branchen er ni, og det er da også et af de områder, som vi satser på, forklarer Flemming Rasmussen.

De øvrige ansatte fordeler sig med to på lageret, to i salgsafdelingen og en på kontoret.

- Men kræver det en udvidelse eller tilpasning for at være med i konkurrencen, så er vi selvfølgelig indstillet på at gøre det. Vores mål er at være her på langt sigt, siger Flemming Rasmussen.

Askildrup Maskincenter har i indeværende regnskabsår budgetteret med en omsætning på 45 mio. kr. Der bliver solgt cirka 25-30 nye traktorer, og tommelfingerreglen er, at der normalt skal sælges tre brugte pr. ny. Foto1: