Fabrikant Anders Peter Laursen vidste næppe, at hans søn og efter ham et barnebarn ville komme til at stå i spidsen for en virksomhed, der nu sælger sine 90 procent af sine producerede gødningsspredere til 80 lande verden over.

Navnet på virksomheden blev i 1934 A. P. Laursen A/S, Fabriken Bøgballe. Det navn er ingen spøg for en udlænding at udtale, og længe har det internationale navn for den østjyske virksomhed derfor været slet og ret Bogballe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Navnet A. P. Laursen A/S har ligefrem været med til at skabe forvirring blandt vores internationale forretningsforbindelser, siger Nils Jørn Laursen, der i dag er administrerende direktør i virksomheden.

- Fra den 1. januar 2002 er det officielle navn Bogballe A/S, og samtidig med introduktionen af det nye navn har vi også fået nyt logo, forklarer Nils Jørn Laursen.

På internettet har firmaet adressen www.bogballe.com