Abonnementsartikel

Med 180 medarbejdere ved skrivebordene skal den ny organisation bringe de danske kvægbrugere op i EU"s elite

Dansk kvægbrug skal være det mest konkurrencedygtige i Europa og have den bedst mulige indtjening fra jord til bord. Så flot, klar og enkel lyder visionen og missionen for den nye organisation Dansk Kvæg, der er en realitet fra den 1. januar 2002.

Hvordan skal det ske, vil kvægbrugeren, der knokler til al for lav en timeløn i alt for mange timer, nok spørge sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svaret haves også – på papir vel at mærke. For det er i høj grad ude hos den enkelte kvægbruger, konkurrenceevnen skal hentes, nemlig i en forbedring af de opnåede driftsresultater.

- Vi skal blandt andet nå en stigning i produktiviteten hos kvægbrugerne på fem procent årligt mod nu cirka to procent, sagde Peder Philipp, formand for Dansk Kvæg, på et pressemøde.

Kontante forbedringer

- Endvidere skal fodereffektiviteten hæves med 10 procent fra nu 82 til fremover 92 procent, sådan at næringsstofferne udnyttes bedre, fortsatte formanden.

Han pegede også på, at celletallet i den leverede mælk fremover bør komme ned på 200.000 mod nu 300.000 pr. ml.

Dertil kommer, at der skal udvikles værktøjer til at udarbejde dokumentation og analyse af økonomien, Danmark skal blive BSE-frit, og omkostningerne i den forbindelse bør fordeles fornuftigt mellem erhvervet og det offentlige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er heller ingen hemmelighed, at der ikke er mange penge i at forbedre kvaliteten af slagtekroppene fra blandt andet udsætterkøerne.

- Men vi skal generelt have forbedret kødkvaliteten med tre klasser, mente Peder Philipp. Han pegede også på et behov for en bedre pleje af kvægbrugets image og en plan for bekæmpelse af salmonella, så Danmark også på dette område får fristatus.

Ingen fyringer

I forbindelse med mødet modtag alle 180 medarbejdere med tilknytning til Dansk Kvæg et hæfte på 55 sider indeholdende strategien for den nye organisation, dens organisatoriske opbygning og medarbejdernes fremtidige placering.

- Der er ikke tale om afskedigelser, sagde Henrik Nygaard, der fremover har titlen rådgivningschef med ansvar for området Rådgivning og primærproduktion.

Derimod er der fem medarbejdere, som skal flytte fra Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby til Mejeriforeningens kontor i Frederiks Allé i Århus, mens tre flytter den modsatte vej.

- Hensigten er at samle medarbejderne i grupper i relation til de opgaver, de skal løse, sagde Preben Mikkelsen, direktør for Dansk Kvæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ny struktur

Dannelsen af Dansk Kvæg har også ført til en ny organisationsplan med i alt syv afdelinger, som er:

Henrik Nygaard får ansvaret for de fem første afdelinger, mens Karsten Aagaard som veterinærchef får ansvaret for de resterende tre afdelinger.

Den nye opbygning betyder, at nogle medarbejdere får nye arbejdsområder, og at de dermed flytter kontorer på Landbrugets Rådgivningscenter.

- Det er godt at ryste posen lidt, og det giver ny inspiration og muligheder, sagde Henrik Nygaard.

Dynamisk organisation

- Med den skitserede opbygning har vi gjort klar til udgangspunktet for Dansk Kvæg. Så må vi se, hvordan tingene udvikler sig, sagde Preben Mikkelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan lave om på tingene hen ad vejen efter behov og foretage fintuning af organisationen i løbet af året. Men nu har vi et apparat, så kvægbruget kan tale samme sprog, supplerede Peder Philipp.

- Vi har også fået opbygget Dansk Kvæg, så vi tilsammen bliver stærkere og kan bruge vores personale bedre, mente formanden.

- Indholdet og formen i rådgivningen er næste step. Vi skal indrette os på en mere markedsbaseret fremtid, hvor resultaterne over til kvægbrugerne nås i et partnerskab mellem os og de lokale rådgivere, sagde Henrik Nygaard.

Ingen politiske meldinger

Forespurgt om Dansk Kvæg allerede på nuværende tidspunkt har en holdning til, hvorvidt kvoterne skal væk eller søges bibeholdte, undveg formanden.

- Det kan jeg svare på senere, sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi skal lave dynamiske analyser, der viser, hvad der sker for de danske kvægbruger, hvis kvoterne forsvinder, fremhævede Preben Mikkelsen.

Han mente også, at der skal laves såkaldt benchmarking, det vil sige sammenligning af nøgletal, i forhold til konkurrenterne i andre lande.

- Vi skal vide, hvor vi er foran, og hvor vi er bagude. Jeg tror, vi har et godt udgangspunkt ved at have flest køer pr. besætning i forhold til dem, vi vil sammenligne os med, sagde Preben Mikkelsen.

Økonomien

I 2002-budgettet for Dansk Kvæg er der regnet med en samlet indtægt på 162 millioner kroner og udgifter på 169 millioner kroner. Det vil sige, at der mangler 7,6 millioner kroner.

Med det foreliggende budget er der regnet med øgede udgifter for godt 13 millioner kroner mod en stigning i indtægerne på godt to millioner kroner i forhold til de realiserede tal for 2001. Dermed bliver der et budgetteret underskud på 7,6 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af dette underskud skal Landboforeningerne dække de to millioner kroner, Mejeriforeningen 1,1 million, Kødbranchens Fællesråd 573.000 kroner, Dansk Kvægavl 286.000 kroner og Mælke- og kvægafgiftsfonden 3,6 millioner kroner.

Største bidragsyder til indtægtssiden er salg af drifts- og serviceydelser for godt 100 millioner kroner i 2002, mens statstilskuddet er nede på tre millioner kroner. Fra produktions- og promilleafgiftsfondene kommer der 52 millioner kroner.