Abonnementsartikel

Lidt længere diegivningsperiode og systematisk brug af to ammetanter resulterer i smågrise af god kvalitet

Hos smågriseproducent Sven Agergaard, Rind ved Herning, har to ammetanter med en samlet kapacitet på 88 smågrise været med til at sikre en bedre kvalitet af de syvkilos grise, som han leverer til en enkelt aftager.

Produktionen er i øjeblikket baseret på 700 søer, og hver gang der fravænnes et hold grise på cirka 500, modtager en af ammetanterne 44 af de mindste grise. Her går de i cirka 14 dage, hvorefter de leveres sammen med det efterfølgende hold grise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På den måde sikrer jeg, at min aftager får ensartede grise af en høj kvalitet. Og meget tyder på, at grisene fra ammetanten ikke blot har opnået en god vægt, men også er ovre de traditionelle fravænningsproblemer. Ved siden af mælkeerstatningen fra ammetanten får de også et tilskud af en smågriseblanding.

- De grise, der har været ved ammetanten, er skubbet godt i gang, siger Sven Agergaard.

Ikke nemmere

De grise, der sættes til ammetanten, er de grise, som er for små at sælge, fordi de har for lav vægt eller på anden måde har for dårlig kvalitet.

- Alternativet til at anvende en ammetante er at levere for små grise eller at bruge en af produktionssøerne som ammeso, siger Sven Agergaard.

- Hvis de sættes til en god so, sættes den tilbage med hensyn til selv at producere grise. Og de større grise er hårde ved en so, som blandt andet kan få ødelagt patterne af de voldsomme smågrise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan selvfølgelig også sætte dem til en so, der ellers skulle slagtes. Men den er ikke altid for god til at passe dem, siger han.

En ammetante er dog ingen nem genvej til en ammeso. Ifølge Sven Agergaard skal den passes lige så omhyggeligt som en rigtig so.

- Reelt kræver en ammetante mere arbejde end søerne, mener Janne Melvej, der er fodermester hos Sven Agergaard og i det daglige har ansvaret for ammetanterne.

Det allernemmeste er at fodre en so og så lade den klare resten, fastslår hun.

Omhyggelig pasning

- Det er vigtigt at holde øje med ammetanterne, og det er derfor godt, at vi har dem stående i farestalden, hvor vi i forvejen opholder os meget, siger Janne Melvej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en daglig rutine at holde den i orden, og den skal fyldes med mælkepulver op til tre gange om dagen, når grisene er størst, og doseringen skal konstant justeres.

Justeringen er i virkeligheden ikke anderledes end den justering af foderet til søerne, som vi hele tiden sørger for, forklarer hun.

- Og så skal man helst være opmærksom på at nedsætte doseringen, inden grisene eventuelt får fravænningsdiarré, tilføjer hun.

Janne Melvej ser dog også en række driftsmæssige fordele ved ammetanterne.

- Med ammetanterne har vi mulighed for at have en ammeso klar, når der er brug for det, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De første dage ved ammesoen skal smågrisene vænnes til at drikke mælkeerstatningen, men de skal blot ikke have vand og foder i den første dag hos ammetanten, for så drikker de med det samme, der fodres, fortæller Janne Melvej.

- Ved det første hold grise gav vi både vand og foder fra starten, og så kneb det med at få dem til at drikke mælken, tilføjer hun.

Siden da har ammetanten ifølge Janne Melvej og Sven Agergaard fungeret godt, og de mener, at der sker en god opblanding og en god fordeling af mælken, selvom krybben er aflang.

Rengøring

Rengøringen af ammetanterne er ifølge Janne Melvej ukompliceret og foretages efter hvert hold grise.

Indimellem rengøres slangerne dog ekstraordinært, når Janne Melvej observerer , at der er ved at opstå et problem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De store grise kan sætte forbenene op på krybben og komme til at bide i slangerne. Det kan reducere gennemstrømningen i slangerne, som derfor kan tilstoppes. Men en ny udformning af krybberne tager højde for det problem, fortæller Janne Melvej.

Bedre start

- Før havde min aftager problemer med at få de mindste grise ordentligt i gang. Nu får han en bedre kvalitet. Det har i sig selv en værdi at levere en god kvalitet, der ikke kan diskuteres, mener Sven Agergaard.

Han er i øvrigt overbevist om, at han også ville anvende ammetanter, hvis han selv havde klimastalde og skulle føre sine egne smågrise videre.

- Klimastalde vil også fungere bedre, når man har en mere ensartet kvalitet, og det er den slags fordele, som det er svært at sætte økonomiske tal på, men som alligevel har en betydning, siger han.

Dyrt pulver

Sven Agergaard tvivler dog meget på den umiddelbare økonomiske gevinst ved ammetanten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den bruger meget mælkepulver, og så længe mælkepulveret er så dyrt, som det er, så er det ikke en økonomisk fordel, fastslår han.

Han har da også forsøgt sig med alternativer til den mælkeblanding, som Vitfoss anbefaler, men han har erkendt, at det er meget vigtigt at bruge en god mælkeblanding, og han bruger således en dyrere blanding end den anbefalede.

Trods den manglende økonomi i ammetanterne ud fra en beregning af de kg, der lægges på et hold grise i forhold til udgiften til mælkepulver og afskrivning på ammetanterne, mener Sven Agergaard dog, at det alligevel kan svare sig at anvende ammetanterne.

Det er da også derfor, at Sven Agergaards første ammetante af standardtypen med to gange 16 pladser i samarbejde med Vitfoss blev ombygget til to gange 22 pladser. Og siden blev der anskaffet yderligere en ammetante til 44 grise.

Frigør plads

Introduktionen af en ammetante i besætningen for godt et år siden nødvendiggjorde i øvrigt accept fra aftageren, fordi Sven Agergaard havde forpligtet sig til at levere grise direkte fra soen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I praksis gør brugen af ammetanter ingen forskel med hensyn til smitterisiko. Derimod bliver grisene i gennemsnit stærkere, siger Sven Agergaard.

Samtidig med introduktionen af ammetanterne har en udvidelse i farestaldene givet tilstrækkelig kapacitet til at forlænge diegivningsperioden, som i 2001 nåede op på 32 dage.

Ammetanterne har i sig selv frigjort plads i fareafsnittet, fordi de to ammetanter reelt afløser 10 søer, der ellers skulle have overtaget de svageste grise. De to ammetanter optager tilsammen fire farestier, og dermed er der en pladsmæssig nettogevinst på seks stipladser.

Stærkere grise

Fravænningsvægten er fulgt med op i takt med flere diegivningsdage og ligger nu på 8,2 kg i gennemsnit imod 7,7 i 2000.

- Jeg er sikker på, at grisene skal være så store, for at aftageren kan få dem til at fungere ordentligt. Og jeg ved, at min aftager har lav dødelighed på grisene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods den relativt høje gennemsnitlige fravænningsalder på 32 dage, opnåede Sven Agergaard alligevel 26,2 fravænnede grise pr. årsso i 2001.

Sven Agergaard kunne udmærket producere endnu flere grise ved at sænke antallet af diegivningsdage, men så går det ud over den kvalitet, han leverer, og det ønsker han ikke.

- Det er et spørgsmål om prisen på grisene, og så længe kvaliteten betales, kan det hænge sammen rent økonomisk at lade grisene opnå en højere fravænningsvægt, end man ser hos mange andre producenter, siger Sven Agergaard.

Tilpasning

Den første ammetante hos Sven Agergaard ankom den 16. november 2000 og var blandt de første tre, som Vitfoss havde ude hos soholdere for at samle erfaringer. Siden den første version er der sket en del forbedringer, mener Sven Agergaard.

- I den første version var motoren ikke god nok, og den fik vi uden problemer ombyttet til en anden type, fordi Vitfoss erkendte problemet.

- Desuden var de gamle krybber ikke ideelt udformet, for de større grise kunne sidde fast, og der var for lidt plads til grisene langs truget. Krybben var heller ikke så dyb, som den nuværende, og der blev spildt en del mælk.

- Udformningen af den nye krybbe har givet mere plads til hver enkelt gris, som også har fået plads til at føre hovedet op og ned. Krybben kan også rumme mere, og der spildes ikke en masse mælk, tilføjer Janne Melvej.

Ifølge Janne Melvej og Sven Agergaard er kapaciteten på 44 grise det maksimale, som maskinen kan klare, for begrænsningen ligger i, hvor meget vand der kan varmes op.

Farestierne, hvor ammetanten er placeret, kan hver rumme 22 grise, fordi de er forsynet med ekstra smågrisehuler.