Abonnementsartikel

Analytiker giver sit bud på, hvordan rente og foderpriser udvikler sig

Prisen på soja vil falde ekstremt, og landmænd bør kun købe soja til mellem en og tre måneders forbrug. Prisen på hvede udvikler sig lidt mere stabilt, men dog med en tendens til lavere priser. Priserne på svin er klart faldende, og noteringen ventes at nå ned i 7,20 kroner i fjerde kvartal i år.

De generelle økonomiske konjunkturer står på recession i hele 2002, og det skulle betyde fortsat lav rente resten af året. Man skal dog passe på med de længerevarende 3-5 årige rentetilpasningslån. I 2002 bliver det attraktivt at omlægge til femprocents fastforrentede 30-årige lån, og man bør aldrig mere konvertere opad, men kun nedad ved faldende renter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan lyder chefanalytiker hos Henton Børsmæglerselskab Svend Jensens anbefalinger og bud på nogle centrale fremtidige betingelser for svineproducenterne.

Han fremsatte sine bud på fremtiden, da han talte til cirka 120 svineproducenter i forbindelse med et seminar for svineproducenter, som LandboCenter Midt havde indbudt til. Formålet var at give producenterne et bud på, hvordan markederne vil forme sig i de kommende år.