Abonnementsartikel

Forslaget fra Arla om øget vægt på protein kan i uheldigste fald føre til mindre indvejning af fedt og protein totalt set - og det giver et stort milliontab til såvel Arla som andelshaverne

Hvis andelshaverne i Arla Foods bakker op om det forslag til mælkeafregning, som selskabets bestyrelse har anbefalet og lagt ud til debat, kan det føre til milliontab for såvel selskabet som dets andelshavere. Det viser analyser, som MaskinBladet har foretaget.

Tabet fremkommer, hvis selskabets andelshavere bevæger sig endnu længere ned under deres basisfedtprocenter for at få forholdsmæssigt mere protein i mælken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Allerede i kvoteåret 1999/2000 "mistede" de danske mejerier – hvor Arla er langt det største - indvejning af 2.762 tons fedt, fordi de danske mælkeproducenter leverede mælk med en lavere fedtprocent, end landekvoten giver mulighed for. Denne udvikling blev yderligere forstærket i kvoteåret 2000/2001, og meget tyder på, at det indeværende kvoteår vil give samme resultat som i 1999/2000.

Med den aktuelle fedtværdi i afregningsmodellen for mælk svarer værdien af det manglende fedt i kvoteåret 1999/2000 til 69,5 millioner kroner inden efterbetaling. I kvoteåret 2000/2001 blev der tilsvarende leveret 3.742 tons fedt mindre til en værdi af 94,2 millioner kroner.

Hvis forventningerne til indeværende kvoteår holder stik, vil de danske mejerier antageligvis miste fedt til en værdi af mindst 70 millioner kroner.

Tabellen viser tallene for de to kvoteår justeret for overskridelsen af landekvoten med hensyn til den mælkemængde, der skal betales superafgift af.

Resultat af avl og fodring

Når de danske mælkeproducenter leverer mælk med en lavere fedtprocent end deres basisfedtprocent, er årsagen jagten på et bedre forhold mellem fedt og protein.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne jagt har i mere end 10 år været understøttet af avlsarbejdet og dermed i den avlsmæssige udvikling hos de danske malkekøer. De har fået anlæg for mindre fedtprocent i mælken, og denne udvikling gælder alle racer – men er dog mest udtalt for Dansk Jersey.

Samtidig har en ændret fodringspraksis også ført til en faldende fedtprocent, mens proteinprocenten er fastholdt eller øget svagt.

Den nationale mælkekvote rummer ingen begrænsning på den mængde protein, mejerierne må indveje, og Arla ønsker derfor, at selskabets leverandører sender mest mulig protein med på mejeriet samtidig med, at fedtmængden bliver fastholdt.

Som det fremgår af tallene i tabellen, er P:F-forholdet øget på bekostning af fedtindholdet i mælken.

Hvis mælkeproducenterne styrker denne udvikling i retning af at levere mælk med en fedtprocent under deres basisfedtprocent, kan det i yderste konsekvens føre til, at der ikke alene "mistes" mange tons fedt men også mange tons protein i Arlas indvejning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En politisk vægtning af værdiforholdet mellem protein og fedt til gunst for protein kan medføre denne uønskede situation.

Fedtprocent kan falde

Hos Dansk Jersey har man diskuteret det forslag, som Arla har fremlagt.

- Vi ønsker, at værdistofferne afregnes efter den indtjening, de giver mejerierne. Derfor er det uheldigt, når Arla foreslår en fastsættelse af værdiforholdet mellem fedt og protein på en forventet udvikling, siger avlsleder Peter Larson.

Han peger også på faren for, at fedtprocenten i den leverede mælk fra jerseykvægbrugerne vil falde, og dermed kan det også blive svært at fastholde proteinprocenten på det nuværende niveau.

- Genetisk set er fedtprocenten hos Dansk Holstein faldet med 0,1-procentenhed gennem de seneste 10 år, forklarer landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen. Han forklarer også, at racen nok vil lægge vægt på tyre, der kan avle en højere proteinprocent, hvis forslaget om en ændret afregningsmodel vedtages, som foreslået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grundige beregninger

Hos Arla Foods har administrationschef Ejnar Jakobsen været med i det grundige analysearbejde, som har ført til det foreliggende forslag om en ændring af afregningsmodellen.

- Efter dette analysearbejde har vi fundet frem til, at der et kæmpe potentiale for at hente en milliongevinst for såvel Arla og dermed andelshaverne, hvis proteinprocenten øges, og det samtidig kan trække noget fedt med i form af en lidt højere fedtprocent.

- Vi har dog ikke lavet beregninger, der viser noget om konsekvensen af en eventuelt faldende fedtprocent. For den mulighed tror vi ikke på, siger han til MaskinBladet.

- Men vi vil med det foreliggende forslag søge at optimere på proteinindholdet og udnytte den , nationale fedtkvote bedst muligt, siger Ejnar Jakobsen.

Han forklarer, at ændringen af værdiforholdet mellem protein og fedt i afregningsmodellen alene bygger på grundige markedsanalyser og dermed forventninger om den kommende udvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige nu er P:F-værdiforholdet kommercielt set 1,4:1 i vores udnyttelse af mælken.

Ejnar Jakobsen ved også, at racerne i avlsarbejdet allerede i en længere årrække har indarbejdet forventningerne om en øget værdi af protein i forhold til fedt i sit avlsarbejde.

- Men nu ønsker vi at sende et signal om, at værdiforholdet mellem protein og fedt inden for de næste fem til 10 år bliver 1,7:1.