Vi kender dem alle sammen; de små boder ved landevejen, hvor vi kan få kartofler, gulerødder eller andre grønsager, der stadig lugter af den jord, de er gravet op af.
Boder der er tegn på en grundlæggende tillid til os, hvad enten vi blot er på vej forbi, eller vi stopper op for at få nogle af de friske grønsager på det sted, de er avlet.
Tilliden er dog kommet under pres i de senere år.
Først forsvandt cigarkassen, hvor man blot lagde penge for de varer man tog, og man selv tog de byttepenge, man skulle have tilbage på sine sedler. Men pengene fik ikke lov at være i fred.
Derfor blev den afløst af fastboltede jern-pengekasser med hængelås, hvori man skulle smide et aftalt beløb for poserne med porrer eller løg. Beløbet skulle være et rundt beløb på to, fem, ti eller tyve kroner, der kunne gå lige i pengekassen, for, at der kunne ikke gives tilbage.
Nu er flere og flere landevejsboder ved at forsvinde, for kan man ikke få fat i pengene så kan man da rende med grønsagerne i stedet for.
Forsøg på vejsalg
Bjørn og Gitta Kjelgaard fra Vendsyssel er nogle af dem, der har følt sig nødsaget til at stoppe det vejsalg, de ellers var glade for at have. Svindet blev simpelthen for stort.
Lille Østergaard, som ligger tre til fire kilometer øst for Brønderslev, bliver drevet økologisk af Bjørn og Gitta Kjelgaard på syvende år.
I de første år, efter de var gået over til at drive gården økologisk, forsøgte de at supplere driften med vejbodssalg.
Cirka 600 meter fra gården munder markvejen ud i landevejen fra Brønderslev til Jerslev. Her havde Bjørn og Gitta Kjelgaard opstillet deres bod med kartofler, gulerødder og alt andet i grønsager fra deres marker.
Varerne var alle bundtet eller lagt i poser à et eller to kilo, som kostede et afrundet beløb, der kunne gå lige ned i pengekassen, der var af stål og boltet godt og solidt fast, så ingen kunne rende med den.
Stigende svind
Det var dog ikke nok. Efterhånden forgreb folk sig i stigende omfang på grønsagerne.
I starten var det cirka 30 procent, der forsvandt, uden der blev betalt, men til sidst var det helt op til 70 procent.
Bjørn og Gitta forsøgte at begrænse svindet ved at fylde op en tre-fire gange om dagen, så der ikke var for meget i boden ad gangen, men det hjalp ikke nævneværdigt.
Fast mønster
Bjørn Kjelgaard fandt ud af, at tyverierne ikke blot blev foretaget af tilfældigt forbipasserende.
Han havde lagt mærke til, at de fulgte et bestemt mønster og blev lavet på faste tidspunkter. Derfor gav han sig tid til at holde øje ved vejen i sin bil som en anden privatdetektiv.
Grønsagstyvene dukkede da også op på det forventede tidspunkt, og Bjørn Kjelgaard indprentede sig deres signalement og gik til politiet i Brønderslev med sin viden.
Brønderslev politi var ikke ubekendt med de pågældende og kunne hurtigt finde frem til dem, som da også erkendte, at de stod bag dagens tyveri.
Måtte opgive vejsalget
Bjørn Kjelgaard fik sine 50 kroner for de grønsager, der var blevet taget den pågældende dag.
Men han kunne ikke bevise, at det også var dem, der stod bag de andre dages tyverier, og sagen var for lille til, at politiet ville gøre mere ud af den.
Da hverken politi eller Bjørn Kjelgaard kunne bruge al deres tid på at holde øje med grønsagstyve, fortsatte tyverierne.
Derfor måtte han og Gitta Kjelgaard til sidst opgive vejsalget.
Stalddørssalg
I stedet er de gået over til stalddørssalg, og der, hvor de før havde deres vejbod, er der nu et stort skilt, som viser op til deres gård med et udvalg af økologiske grønsager.
Ved gården er det let at holde øje med de kunder, der kommer, ikke mindst fordi det er oppe ad en blind vej.
Bjørn Kjelgaard kan kun erindre en enkelt gang, hvor der har været problemer med tyveri, efter salget er rykket ind til gården. Han erkender dog, at der stadig er nogle, de skal holde øje med. Men stalddørssælgerne er gode til at hjælpe hinanden med at holde udkig efter mulige tyve og give hinanden et praj, hvis der er nogen på spil.
Han må dog konstatere, at der også har været bivirkninger ved at rykke salget væk fra vejen.
- Vi mister alle impulskøberne, når der ikke er varer ved vejen, siger han.
- Men alle de, der er bevidste om at de vil have økologiske varer, kommer ind til gården.Og vi henter da også noget ind igen ved at levere til en abonnementsordning, hvor nogle af vores kolleger kører ud med varer til kunderne.
Manglende moral
Bjørn og Gitta Kjelgaard er naturligvis skuffede over, at der blev stjålet så meget fra deres bod ved landevejen, at de måtte lukke den ned. Og skuffelsen skyldes ikke kun, at de har mistet 30 procent af deres omsætning, men ligeså meget den tidsånd det er udtryk for.
- Vi synes jo, at vi har lagt lidt sjæl i at få salget til at lykkes, og så er det træls at det ødelægges, siger Gitta Kjelgaard.
- Vi kunne måske have haft en person ansat, hvis vejsalget var gået godt, føjer Bjørn Kjelgaard til.
Far oplevet det samme
Gitta Kjelgaards far, Mogens Christensen, har ligesom datter og svigersøn prøvet at have vejsalg. Det foregik hjemme fra hans gård mellem Vester Hjermitslev og Saltum vest for Brønderslev.
Mogens Christensen havde gang i sit vejsalg igennem 10 år, men han nåede også at gøre sig nogle af de triste erfaringer, som datter og svigersøn har gjort.
- De første fem-seks år var der ingen problemer, fortæller han.
- Derefter begyndte det så småt at svinde i det man satte ud, og så udviklede det sig sådan, at det til sidst var lige meget, hvor meget man satte ud, så var det væk.
Faldende moral
Både Bjørn og Gitta Kjelgaard og Mogens Christensen er kede af, at forholdene er blevet sådan, at man ikke længere kan have en bod med grønsager ved landevejen.
Bjørn Kjelgaard synes også, at de grønsagstyve han opdagede slap for let, ved at de blot kom til at aflevere de penge, de havde taget for den pågældende dag.
- De skulle have været nede i marken at arbejde for pengene i stedet for, erklærer han.
Familien giver udtryk for, at det er en faldende moralfølelse i samfundet der gør, at noget som et landevejssalg ikke kan lade sig gøre.
Gitta Kjelgaard vil dog ikke opgive at have et positivt syn på sine medmennesker.
- Man skal blive ved med at stole på folk, så derfor fortsætter vi med vores stalddørssalg, tilkendegiver hun.:
Der er et farverigt udvalg af økologiske grønsager i Lille Østergaards stalddørssalg.
