Abonnementsartikel

EU-formandslandet Spanien foreslår, at der skal være en overgangsperiode, før nye EU-lande får del i den fulde landbrugsstøtte

Landbrugsministeren i det nye EU-formandsland Spanien, Miguel Arias Canete, foreslår, at ansøgerlandene til EU ikke skal have del i den fulde landbrugsstøtte fra starten af deres optagelse i unionen, og den danske Europaminister, Bertel Haarder, erklærer sig enig i synspunktet, skriver Børsen.

Den spanske landbrugsminister har til Europa-Parlamentet sagt, at de nye medlemmer af EU i blandt andet Central- og Østeuropa kun gradvist skal have del i landbrugsstøtten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spanien forestiller sig en overgangsperiode på fem år for Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og de andre seks EU-kandidater.

Også EU-kommissionen har antydet, at nye medlemslande ikke bør have fuld støtte fra første dag, fordi de derfor ikke vil føle sig tilskyndet til at reformere deres tilbagestående landbrugssektor.

EU-landbrugs-budgettet er på 40 milliarder euro.