Abonnementsartikel

Direkte handel fra gårde forekommer i flere former med gårdbutikker og besøgslandbrug som flagskibene

Gårdsalg er den fællesbetegnelse, der bedst kan bruges for den handelsaktivitet, som finder sted fra en lang række gårde ud over hele landet lige fra det helt beskedne salg af grøntsager fra en vejbod over stalddørssalget til gårdbutikker og med lidt god vilje besøgslandbruget.

De forskellige salgsaktiviteter fra gårdene er skudt op på mere eller mindre ureguleret vis på initiativ af de enkelte landbrug. Der har således ikke stået nogen overordnet bevægelse bag etableringen af salgsaktiviteterne, men der ser ud til at være et vist mønster i hvilken type landbrugere, der har fundet det interessant at starte for eksempel en gårdbutik. Typisk har det været økologer og landbrug med en eller anden form for niche-produktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gammel oprindelse

Gårdsalget har egentlig en gammel oprindelse i det tilbud af egne varer, som mange gårde allerede i 1950"erne udbød ved små vejboder.

Ifølge meseumsinspektør Irene Hellevek, Dansk Landbrugmuseum, Gl. Estrup, bundede vejbodssalget dengang i et ønske om at skabe sig en lille ekstra fortjeneste på det stigende antal byboere, der fik bil i de år. Måske gik søndagsturen, hvor det nye vidunder skulle luftes, ud i det danske landskab og lige netop forbi éns gård. Hvorfor så ikke friste dem med friske og billige varer.

Betalingen foregik ofte i en cigarkasse, hvor man både lagde betalingen, og selv tog de byttepenge, man skulle have tilbage.

Et system der kunne forbløffe udenlandske turister på den tid.

Senere kommer stalddørssalget til, hvor der udbydes grøntsager fra selve gården med henvisning fra et skilt ved vejen. En beslægtet form for afsætning er det sæsonbetonede salg af selvplukkede jordbær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gårdbutikker

Den form for direkte handel fra landbrugere til byboere, der har haft størst opmærksomhed i de senere år, er gårdbutikkerne.

Begrebet er opstået omkring 1990 i et forsøg på markedsføring af den nye form for gårdsalg, som var i kraftig vækst på det tidspunkt. I gårdbutikkerne udbyder man varer fra et butikslokale i forbindelse med gården. Det drejer sig primært om varer, gården selv har produceret, men det er også muligt i flere tilfælde at finde varer, som kommer fra andre producenter.

Gårdbutikkerne er til dels opstået, som en udløber af den økologiske bevægelse, hvor producenter og forbrugere mødes i ønsket om direkte kontakt. Men gårdbutikker er absolut ikke kun et økologisk fænomen. Mange andre, også fra det traditionelle landbrug, har fundet det interessant at sælge direkte til forbrugerne.

Det er dog især landbrug med en eller anden form for speciel produktion, der har set fordelen ved at udbyde deres produkter igennem en gårdbutik, måske fordi det har været svært at markedsføre dem på andre måder. Foruden økologer er der for eksempel tale om strudseproducenter, mohairproducenter og en del producenter af diverse uldprodukter.

Besøgslandbrug

En videreudvikling af en del af gårdbutikkernes tilbud kom med besøgslandbrugene, som vandt frem i 1990"erne. Besøgslandbrugene tilbyder, foruden de hjemmeproducerede varer i butikkerne, oplevelser i form af kontakt med dyr, oplevelser der er knyttet til de landlige omgivelser og oplevelser til børnene, der er baseret på udendørs lege- og tumlepladser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Besøgslandbrug kan imidlertid også være landbrug, der ikke har nogen gårdbutik, men som tilbyder, at for eksempel skolebørn kan komme ud på bedriften for at se og eventuelt deltage i arbejdet på gården. Formålet med denne form for besøgslandbrug er naturligvis at give de besøgene en oplevelse, men ligeså meget at give dem en indsigt i, hvad der foregår på en moderne landbrugsbedrift og eventuelt en forståelse for de vilkår, den eksisterer under.

Kronen på værket er de kombinerede besøgs- og ferielandbrug, som har værelser og sovepladser til rådighed for ferierende gæster. Her kan man enten vælge at nyde ferien i de landlige omgivelser, eller nogle få steder vælge at gøre brug af den mulighed, der er for at hjælpe til på gården.

Enkelte gårde har overnatningstilbud i form af primitive lejr- eller naturteltpladser, til de mere beskedent rejsende.Foto: