Abonnementsartikel

Den 7. januar begynder en amerikansk retssag, som risikerer at koste Monsanto milliarder

Monsanto risikerer at få en bøde i milliardstørrelsen for sin virksomhed i Anniston i staten Alabama, USA, skriver Lantbruk.com.

Ifølge avisen har Monsanto allerede betalt det, der svarer til 411 mio. dollars (cirka 3,5 mia. kr.) i omkostninger udenfor retten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen er det farlige stof PCB, som Monsanto ifølge Lantbruk.com i årtier har dumpet i Alabamas floder, selvom koncernen allerede i 1966 fandt ud af, at PCB er ekstremt farligt.

På mandag den 7. januar begynder retssagen, som er kaldt en af de største miljøsager i USA. Her får 3.600 beboere i og omkring Anniston prøvet deres sag. De har ifølge eksperter en PCB-værdi, som er 10 gange højere end normalt, og kræftstatistikken i området er alarmerende.

For nyligt blev Generel Electric pålagt at betale cirka fire mia. kr. for at gøre rent efter et væsentligt mindre omfattende PCB-udslip end det, Monsanto nu skal i retten om.