Abonnementsartikel

Regeringen blev i begyndelsen af februar måned enig med Dansk Folkeparti om årets finanslov.

En finanslov som på grund af folketingsvalget var længe undervejs. Og som på grund af selvsamme valg i sin udformning blev noget anderledes for landbruget, end der var lagt op til fra Socialdemokratiets og det Radikale Venstres side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er der mange gode grunde til at glæde sig over i dansk landbrug. For fra et skræmmende udgangspunkt, der ville have pålagt erhvervet en belastning på en lille halv milliard kroner, blev resultatet i stedet et beskedent minus på 65 mio. kr. i forhold til landbrugets økonomiske situation i 2001.

I det perspektiv er en mindre tilbagegang en stor sejr. Men midt i den umiddelbare glæde skal man huske på, at selvom der ikke er tale om store nedskæringer i kroner og øre, så dækker tallene over betydelige omrokeringer, omprioriteringer – og dermed nedskæringer på enkelte områder.

Økologerne har for eksempel ikke grund til at feste sammen med resten af erhvervet, for selvom de afsluttende forhandlinger med Dansk Folkeparti tilførte området seks mio. kr. årligt, blev nettoresultatet en nedskæring, som ikke kan undgå at sætte sit præg på den økologiske udvikling i de kommende år.

Men ikke kun den økologiske udvikling er der grund til at bekymre sig om. Med den aktuelle finanslov har regeringen og Dansk Folkeparti valgt at skære markant ned på landbrugets forskningsområde generelt, samtidig med at regeringen har bebudet, at den ønsker at kulegrave hele forskningsområdet med henblik på at give forskning en højere prioritet fremover.

Hvor er perspektivet i den kombination? Først skærer man med grønthøsteren, så sætter man sig ned og tænker sig om. Måske bliver resultatet af kulegravningen, at besparelserne ikke har kostet noget på det lange sigt, fordi der i alle tilfælde var tale om overflødige projekter. Men selv blandt regeringens støtter er der næppe ret mange, som tror på det argument.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så markante – og tilfældige – nedskæringer kan ikke undgå også at ramme projekter, som landbruget kunne have draget nytte af. Men da der er tale om forskning, vil konsekvensen af nutidens spareiver først vise sig senere. Hvis man da nogensinde bliver i stand til at måle, hvad man er gået glip af.

Med folketingsvalget fik vi en regering med et bedre blik for erhvervslivets – og herunder landbrugets – behov. Men samtidig fik vi en regering, der for at indfri egne valgløfter har valgt at skære hastigt ned på udgifterne ved at bruge grønthøstermetoden. Uden tid til omtanke og uden at vurdere de enkelte poster, som rammes af kniven.

Da regeringspartierne var i opposition, forsømte de ingen anledning til at melde ud med klare poltiske budskaber. Og da havde det måske været på sin plads at have udtænkt en landbrugspolitik, båret af visioner og sammenhæng.

Så havde det måske ikke været nødvendigt i al hast at køre grønthøsteren frem uden for sæsonen.

Det kunne være rart, om regeringen kunne kombinere forståelsen for erhvervslivets situation, og samtidig fastholde det langsigtede perspektiv i sine prioriteringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men i dagens demokratiske Danmark er det åbenbart ikke muligt at vinde et valg på den slags politik med langsigtede visioner. Der skal konkrete, let-fordøjelige budskaber til. Og så må grønthøsteren bagefter indfri løfterne. Koste hvad det vil. Her og nu. Og på sigt.