Tag en prøve af hvede, udsæt den for analytisk biokemi og få at vide, hvilken sort det er. Og er det interessant at vide, om den egner sig til bagning, ja så kan man også få det at vide – når det er en hvedesort.

Sådan er blot to af perspektiverne i de nye hurtigmetoder, som forskere i Cerealienetværket har udviklet gennem de seneste fem år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye hurtigmetoder, der bygger på brug af moderne instrumenter og kraftige computere, er også udviklet til brug i byg og rug.

- Men vi er stadig på forsøgsstadiet, og der er endnu ikke udviklet kommercielt udstyr, som kan tages i brug af for eksempel grovvarebranchen, møllerne, malterierne og kornforædlerne, fortæller Ib Søndergaard, projektleder og til daglig sektionsleder ved Biocentrum – DTU, Biokemi og Ernæring, Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. I forskningen på instituttet har han arbejdet sammen med Susanne Jacobsen, der er lektor.

Ib Søndergaard håber, at det er et spørgsmål om tid, før de nye metoder vil vinde indpas, da de både kan mere og er langt mere præcise end de hidtidige kommercielle metoder til analyser af korn.

Starter med en prøve

Enhver planteavler, der sælger sit korn til en foderstof, kender til følelsen af, at der er en vis usikkerhed ved analyserne af vandprocent, faldtal, proteinindhold, sedimentationsværdi, spireprocent og sortering efter kernestørrelse.

Ib Søndergaard bekræfter denne følelse af usikkerhed ved at sige:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Udtagning af prøver er et næsten fuldstændigt overset problem. For hvordan får man egentlig ordentlige, repræsentative prøver af et parti korn, lyder det spørgende.

- Traditionelt har analytiske kemikere den holdning, at de, der afleverer prøven, også står inde for, at den er repræsentativ.

- Da vi ved, at der er kvantitative og kvalitative forskelle på korn fra plet til plet i marken og fra kerne til kerne på akset, er det også klart, at en prøve på en brøkdel af et stort parti korn er behæftet med stor usikkerhed.

- Sådan vil det også være, hvis man prøver at bestemme indholdet af guld i et helt bjerg udfra en prøve af et klippestykke fra samme bjerg, sammenligner Ib Søndergaard.

På den baggrund opfordrer han til, at der bliver gjort mere for at løse de udfordringer, der er knyttet til selve udtagningen af de prøver, som senere bruges til at kvalitetsbestemme et parti korn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er glad for, at der nu er oprettet et professorat i prøveudtagning ved Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg, siger han.

Sortsbestemmer via proteiner

Når prøven foreligger, er forskerne klar til at gå i gang med deres analyser, som sker ved at ekstrahere (dvs. udtrække) proteinerne fra kernerne ved hjælp af alkohol.

- Det tager på nuværende tidspunkt cirka fem minutter at lave denne ekstraktion, og herefter adskiller vi de enkelte proteiner fra hinanden i et såkaldt massespektrometer. Denne proces tager yderligere knap fem minutter.

- Herefter tager det kun et øjeblik at lave databehandlingen i et neuralt netværk, hvorefter vi har et grafisk billede af de cirka 200 proteiner, som vi udskilte ved ekstraktionen, forklarer Ib Søndergaard.

Det fremkomne grafiske billede siger intet i sig selv, hvis forskerne ikke har noget at sammenligne det med. Og her kommer en vigtig faktor ind, nemlig en meget stor sortsbank, som er placeret ved Bioteknologisk Institut i Kolding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

3.000 prøver i banken

- Sortsbanken dækker de sorter af hvede, byg og rug, som er dyrket herhjemme i de seneste fem år. Det vil sige, at vi har cirka 3.000 prøver liggende, fortæller Ib Søndergaard.

Prøverne har en samlet vægt af mellem 10 og 20 tons, som er neddelt i mindre portioner fra mindre end et kg til maksimalt 50 kg.

- Disse prøver er vi helt sikre på, hvad er. Det vil sige, hvilke sorter vi har med at gøre.

- Udfra disse prøver har vi så været i stand til at frembringe det grafiske billede af den enkelte sort ved at køre dem gennem den proces, som jeg har beskrevet, siger Ib Søndergaard.

Sortsbestemmelsen af en "tilfældig" prøve sker således ved at holde det grafiske billede af prøven op mod de kendte sorter, som er bestemt via sortsbanken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed har sortsbanken en helt central placering for de nye metoder til hurtigbestemmelse, hvis målet er at bestemme, hvilken sort det drejer sig om.

Ib Søndergaard er derfor også lidt forundret over, at det har været meget svært at finde penge til at videreføre sortsbanken.

- Vi skal bruge cirka 60.000 kr. på årsbasis, og det troede jeg ikke ville give problemer. Men det var svært at skaffe pengene til det første halvår af 2002, og herefter er det usikkert, hvad der sker, siger han.

Senest var det grovvarebranchen og planteforædlerne, der betalte for at opretholde sortsbanken.

Skelner mellem hvedetyper

For møllen og malteriet er det måske nok så interessant, hvorvidt et parti korn virkelig er den sort, som sælgeren opgiver. Men lige så interessant er det, om partiet også lever op til de krav om kvalitet, der for eksempel stilles til brødhvede eller maltbyg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vigtigt at få en dybere forståelse for, hvad de forskellige proteiner betyder for f.eks. bage- eller maltkvalitet.

- Derfor har vi valgt at undersøge sammensætningen af proteinerne i en lang række hvede- og bygprøver ved af en metode, der har en meget høj evne til at separere mellem proteinerne, siger Ib Søndergaard.

Metoden indebærer, at det har været muligt at sammenholde de fundne proteinmønstre med forskellige parametre (egenskaber) for kvalitet og dermed finde frem til, hvordan variationen mellem prøverne hænger sammen med bestemte kvaliteter.

- I denne proces har vi også fundet frem til et protein i hvede, som kun forekommer i prøver, der er uegnede til bagning.

- Dermed er perspektivet i vores hurtigmetoder ikke alene kontrol, men desuden en mulighed for at forudsige en kommende sorts egenskaber allerede tidligt i forædlingen, fremhæver Ib Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han peger også på, at der i den kommende forskning vil være store perspektiver i at fokusere på sammenhængene mellem kornets indhold af proteiner, lipider (fedtstoffer) og kulhydrater (sukkerforbindelser).Foto