Abonnementsartikel

Mejeribranchen er selv medvirkende til skubbe forbrugerne i retning af fedtfattige produkter, mener mejeriejer Preben Faurholt, Ørbæk Mejeri

Er det fedtet i mejeriprodukterne eller manglen på motion, der er det moderne menneskes svøbe?

- Når jeg tænker tilbage, husker jeg, at arbejdsmanden knap kunne få kalorier nok til at dække sit behov for energi, erindrer Preben Faurholt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Arbejdsmanden tog ikke skade af at spise gode mejeriprodukter med fedt i. I dag er det heller ikke noget problem, bare vi afpasser mængden efter vores behov for kalorier.

- Så jeg hælder til den anskuelse, at mejeribranchen selv er med til at nedvurdere det fedt, der er i de traditionelle mejeriprodukter. De professionelle sælger er for meget med i koret efter min mening, siger mejeriejeren fra Østfyn.

Preben Faurholt har 40 års erfaring som mejerist, og så har han endda ejet byens lokale bryggeri i 17 år samtidig med, at han først var bestyrer og siden ejer af byens mejeri.

Så vi har at gøre med en erfaren herre, der har set, oplevet og gennemgået meget på sin bane gennem livets udfordringer inden for sine erhvervsmæssige gøremål.

- Livets krydderi er ikke alene penge, konstaterer han og siger, at han har et godt liv med foden under eget bord som ejer af Ørbæk Mejeri,

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan var det ikke til en start, for dengang var han andelsmand – og som sådan har han siddet med i en lang række bestyrelser og udvalg i dansk mejeribrug gennem årene. Med afsæt i disse erfaringer har Preben Faurholt sine meningers mod om både en række af de tidens strømninger og branchens storebror, Arla Foods.

Og så skal det også fortælles, at Ørbæk Mejeri blev etableret den 15. december 1883. Dermed er det Danmarks ældste mejeri, og lige siden starten er der produceret ost.

Køber mælk i udlandet

Ørbæk Mejeri indvejer otte mio. kg mælk fra 18 leverandører, og hertil kommer indkøb af cirka 10 mio. kg mælk hvert år plus tre mio. kg fløde.

- De seneste 18 måneder har jeg ikke købt mælk i Tyskland, hvad jeg med økonomisk fordel kunne gøre tidligere, selvom den skulle transporteres her til Fyn, forklarer Preben Faurholt.

Han fortæller videre, at prisen på mælk i Tyskland igen er på vej til at blive konkurrencedygtig med den danske mælkepris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fløden køber vi i Midtsverige af det svenske selskab Milco og i Tyskland, og fløden bruger vi, fordi vores egen mælk ikke indeholder fedt nok til at fremstille vores Havarti oste.

Når mejeriet køber en del af sine råvarer i udlandet skyldes det først og fremmest, at Preben Faurholt ikke kunne handle med MD, da han i sin tid startede som selvstændig, efter han siden 1975 havde været mejeribestyrer på det dengang andelsejede mejeri.

- Andelshaverne i Ørbæk Mejeri overvejede at fusionere med MD, da jeg tilbød at overtage mejeriet og deres leverancer af mælk. Det blev vi enige om i 1989, og de fleste andelshavere besluttede sig for at levere til mig i stedet for at søge ind hos MD, erindrer Preben Faurholt.

Men så var det slut med at handle med MD, måtte han konstatere.

Fremstiller ost og smør

Ørbæk Mejeri fremstiller udelukkende Havarti oste og hertil 700 tons smør, som fortrinsvis eksporteres til Mellemøsten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De færdige oste lagres i egne lokaler og sælges siden næsten alle til eksport.

- Omkring 60 procent af produktionen går til USA, og de resterende 40 procent bliver solgt på det europæiske marked, fortæller Preben Faurholt.

Der er ingen sælgere ansat på mejeri, idet salget sker via handelshuse, som der har været samarbejdet med i en årrække.

Mejeriet har sine egne lastbiler, og med dem bliver der transporteret meget mælk og fløde.

- Vi fungerer som en slags mælkebørs for alle mejerier på Fyn undtagen de mejerier, som er en del af Arla. Derfor transporterer vi også mange tons hvert år, siger Preben Faurholt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afregner bedre end Arla

Lige siden Preben Faurholt overtog Ørbæk Mejeri i 1989, har han afregnet sine leverandører som Danmarks største mejeri gør det – plus en merpris på i gennemsnit fem øre pr. kg mælk, hvori der er indregnet betalingen for mejeriet. For indeværende år er der aftalt en merpris på to procent.

- Vi vil også følge den nye afregning fra Arla plus et tillæg, når denne afregning bliver en realitet. Så vi har ikke gjort os overvejelser om at ændre på det forhold.

Men i andre forhold vil den private mejeriejer ikke følge Arla.

- Det er ikke min politik at blive stor. Størrelsen er ikke det vigtigste, det er effektiviteten i den størrelse, man har.

- Det er bedre at være lille og vågen end stor og doven, som man siger, lyder det lidt skælmsk fra Preben Faurholt. Men han kan da pege på områder, hvor det er godt at være stor. Men meget kan også nås ved at være smidig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vil en kunde have en ost med bestemte krydderier i, kan vi fremstille den næste dag, hvis vi vil. Vi kan også servicere industrikunder på dag til dag ordrer, og det giver os også nogle gode muligheder for en fornuftig afsætning.

- Men jeg erkender gerne, at vi ikke kan gå på vandet. Det kan de andre imidlertid heller ikke, konstaterer Preben Faurholt.

Hvor er fusionsgevinsterne?

Tanken om at fusionere med andre eller købe sig større ligger da heller ikke umiddelbart lige for.

- Jeg kan jo se, at hvis de danske mejerier virkelig havde fået alle de gevinster ved at fusionere, som der har været lovet, så kunne vi sidder her og grine af tilværelsen.

- Eller som en landmand sagde til mig en gang, så ville det slet ikke være nødvendigt at producere mælk for at have det godt, fortæller Preben Faurholt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I det hele taget mener jeg, at vi skal passe på ikke at lave tingene for deres egen skyld. Hvis vi laver noget i mejeribruget, skal det gavne ejerne.

Kendsgerningen er efter Preben Faurholt mening den, at den nedadgående kurve i prisen på mælk siden 1989 har været en hård kur for mælkeproducenterne.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at de har skullet rationalisere meget hårdt, og selv ikke det har kunnet holde mange af dem på gårdene.

- Og jeg kan slet ikke forstå, at der er blevet brugt så mange penge på, at mejerier har skullet bekrige hinanden, mener Preben Faurholt.

Begrænset gevinst

- I mejeribranchen skal vi også tænke på, at det er meget begrænset, hvad der hentes ved at rationalisere. For 85 procent af vores omkostninger er mælken som råvare, mens resten kun udgør de sidste 15 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er altså ikke så meget ved at spare nogle få øre på el pr. kg ost eller på indtransporten. Det batter ikke så meget som en højere pris på de færdige produkter, fremhæver Preben Faurholt.

Her er det lige modsat i bryggeribranchen, hvor råvarerne kun udgør 15 procent af omkostningerne, mens alt det andet udgør de 85 procent.

- Store og nye mejerianlæg bliver dermed også en hård belastning på indtjeningen, fordi der ikke er ret meget at tage af til den slags, lyder erfaringen fra Preben Faurholt.

Ikke med i Mejeriforeningen

Da Preben Faurholt blev eneejer af Ørbæk Mejeri, ville han melde sig ind i Danske Mejeriers Fællesorganisation, som nu hedder Mejeriforeningen.

- Men det viste sig, at jeg ikke kunne få andel i den opsparede kapital, selvom jeg havde købt mejeriet med alle de rettigheder og pligter, som andelsmejeriet havde. Hertil kom, at jeg skulle betale et relativt stort grundkontingent, som var lige for alle mejerier uanset størrelse.

- Så jeg besluttede mig for ikke at gå med, og den eneste konsekvens har været, at jeg ikke modtager deres UgeNyt og deltager i deres møder.

- Alle øvrige ydelser, som Mejeriforeningen udfører på vegne af det offentlige, er de nødt til også at tilbyde mig, forklarer han.

Hvor de fleste mejerier tidligere var med i den fælles brancheorganisation, vælger flere af de små nu at stå udenfor fællesskabet, som domineres af Arla Foods.