Abonnementsartikel

Den amerikanske mejeriorganisation IDFA gør på sit årsmøde klar til kamp mod liberalisering af det amerikanske marked for mejeriprodukter

Den amerikanske mejerisektor forbereder sig på en hård kamp mod præsident Bush, som formentlig ønsker mere frihandel, end mejerierne bryder sig om.

Præsidentens liberalistiske indstilling, terrorhandlingerne og landbrugsloven var på dagsordenen, da IDFA, Mejeriforeningens søsterorganisation, holdt årsmøde i Arizona, skriver UgeNyt fra Mejeriforeningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På årsmødet blev det mere og mere tydeligt, at i hvert fald de amerikanske mælkeproducenters organisationer og til en vis grad også de andelsejede virksomheder, ikke har til hensigt at få lettet adgangen til det amerikanske mejerimarked uden sværdslag.

Jerry Kozak, administrerende direktør for den største af mælkeproducenternes organisationer (NMPF), erklærer, at den amerikanske mejerisektor helt overvejende er en hjemmemarkedsbaseret industri. Dette skal ikke blot opfattes som en konstatering, men også et signal om, at man i videst mulig udstrækning vil beskytte det store hjemmemarked.

Frihandel

Officielt går amerikanerne ind for den frie verdenshandel, og der er tillige kræfter inden for den privatejede del af USA"s mejerisektor, som gerne ser en friere handel, der kan give lavere råvarerpriser.

Det er også tydeligt, at den nye administration i Washington er langt mere frihandelsorienteret, end Clinton-administrationen var.

I en tale, som præsident Bush holdt for nylig til havnearbejderne i New Orleans, var WTO et centralt element, hvor han talte om at skaffe over 100.000 nye job gennem en friere verdenshandel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere politikere på mejerimødet i Arizona understregede da også flere gange, at Bush er en svoren tilhænger af frihandel.

Subsidier til landbruget

Det er ikke så mange år siden, at amerikanerne gennem loven om "Freedom to Farm" signalerede, at det snart skulle være slut med statssubsidier til amerikansk landbrug. Over seks år skulle tilskuddene falde væk bortset fra støtte til at ekspandere på eksportmarkederne, og fra 2002 skulle farmerne klare sig selv alene på markedets præmisser.

Det er gået stik modsat. I mellemtiden er støtten tværtimod udvidet blandt andet gennem en omfattende krisehjælp i 1998 efter store prisfald. Desuden skal kongressen tage stilling til en ny landbrugslov, der i tilfælde af vedtagelse vil udløse en statsstøtte på 172 mia. USD (ca. 1.500 mia. dkr.) over de næste 10 år.

Trods betydelig kritik, blandt andet fordi cirka to tredjedele af beløbet vil tilfalde 10 procent af farmerne (inklusive de store selskabsejede bedrifter), ventes loven vedtaget.

Som følge af loven kan mælkeproducenterne vente en direkte støtte i år på cirka 17 mia. kroner.