Abonnementsartikel

Økologiske ægproducenter kan nu få fjerkræfoder uden fiskemel fra DLG

DLG-koncernen starter nu produktion af øko-fjerkræblandinger uden fiskemel, efter Danæg har indgået aftale om levering af æg til Tyskland. Danske GMO-fri rapskager skal erstatte fiskemelet.

Blandingerne bliver ifølge DLG produceret i en GMO-fri proces med udelukkende naturlige vegetabilske råvarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Risikovarer såsom soja, majs og raps vil blive testet for GMO, før det blandes i foderet, og der vil blive taget løbende kontrolprøver af foderproduktionen.

Produktionen af det nye GMO-fri fjerkræfoder er startet, fordi de økologiske æg, som Danæg eksporterer til Tyskland, skal leve op til de krav, som den tyske organisation KAT stiller for at certificere æggene.