Abonnementsartikel

Det lyder ambitiøst, men den er god nok - Green Farm Energy har som målsætning at løse alle landbrugets væsentlige problemer

Var Lars Jørgen Pedersen sportsmand, ville han for længst have stødt hovedet mod den danske jantelov, med de udansk høje målsætninger, han tror på, at han kan indfri.

Men nu er Lars Jørgen Pedersen forretningsmand og svineproducent – og så bliver der ikke set skævt til ambitioner om at være den, der løser dansk landbrugs væsentlige problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og intet mindre er hvad, Lars Jørgen Pedersen har sat sig for at gøre. Sammen med kompagnonen Tom Bonde og seks andre ansatte i Green Farm Energy arbejder han på at løse landbrugets problemer med fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, arbejdsmiljø, gylle og organisk affald – og dermed få gjort kål på branchens miljøproblemer. Oven i købet ved en energiskabende proces som dermed gør hele molevitten til en attraktiv løsning for landmanden økonomisk set.

- Vi er ret sikre på, at vi kan lave en ny industri. Det vidner interessen om, siger Lars Jørgen Pedersen, da MaskinBladet møder ham på kontoret en regnfuld mandag formiddag.

Snart i drift

Der er efterhånden gået en del år med forskning og design af systemet, som bygger på Lars Jørgen Pedersens vision for dansk landbrug. Men nu er visionerne blevet så gennemarbejdede, at systemet i løbet af et par måneder tages i brug på Lars Jørgen Pedersens egne bedrifter.

- Jeg har lavet en visionsplan, som jeg døbte Projekt Grøn Landsbyenergi. Den er vores arbejdsgrundlag, og ud fra den har vi skabt denne virksomhed, Green Farm Energy, forklarer Lars Jørgen Pedersen.

- Vores koncept er en helhedsdækning. Vi skal løse alle erhvervets problemstillinger. Vores grundholdning er, at erhvervet ikke kan tåle at begrænse sig ud af problemerne. Det skal udvikle sig ud af problemerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor kigger vi på, hvordan vi kan lave et system, som giver bedre fødevaresikkerhed, giver grisene bedre betingelser, giver bedre arbejdsvilkår, fjerner miljøbelastningen, fjerner lugtproblemerne og laver meget grøn energi, siger Lars Jørgen Pedersen.

Nyt staldanlæg

Konceptet er ved at blive opført på hans bedrift i Laurbjerg ved Langå, hvor en række entreprenørvirksomheder er ved at lægge sidste hånd på et stort byggeri, som omfatter seks velvoksne cylindertanke, en håndfuld mindre tanke og et teknikhus. To nye staldanlæg er også blevet opført det seneste halve år, og et tredje er undervejs.

Det er i staldanlægget, som er udviklet i samarbejde med Gråkjær Staldbyg og Duofarm Fåborg, at Lars Jørgen Pedersen begynder sin forklaring af det nye koncept.

- Vi har lavet et toilet i stalden i stedet for almindelige gyllekanaler. I vores toilet bliver gyllen hele tiden skyllet ud, så der aldrig står gylle i stalden. Vi har lavet skrå gyllekanaler, og det rene vand fra vores energianlæg skyller tre-fire gange i døgnet kanalerne rene. Men fordi de er skrå, står der kun en minimal mængde gylle i dem, forklarer Lars Jørgen Pedersen.

- Pointén er, at gylle skal iltes og omsættes i nogle timer, før det begynder at udvikle lugt. Og fordi vi skyller det ud, når det ikke at lugte. Det er en utrolig simpel måde at forebygge på, fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tophygiejne og gode arbejdsforhold har desuden været nøgleord, da stalden blev konstrueret. Således er der gulvudsugning, og der er ingen bolte, fodbeslag, samlinger med videre.

- Vi kan lave gulvudsugning, fordi vi har fjernet ammoniaken, forklarer Lars Jørgen Pedersen.

Forbehandling

Fra staldene ryger gyllen ud i en forbeholder, som er et lukket behandlingssystem. Alle komponenter i gyllen ender her, og forbeholderen – som er en forstørret fortank – insamler gylle fra alle Lars Jørgen Pedersens tre bedrifter samt et par nabogårde.

Fra forbeholderen sendes gyllen videre til en decideret forbehandlingsproces. Ved opvarmning, en kraftig forøgelse af pH-værdien og iltning fjernes sygdomskim og den fri kvælstof. Desuden skaber denne proces en ensartet biomasse, hvilket er vigtigt, når den senere skal behandles i reaktoren.

Biogasreaktoren

Biomassen sendes videre til en biogasreaktor, som omdanner den til gas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvor andre har opnået en nedbrydningsgrad på 50 procent, regner vi med at ligge på 90 procent. Det betyder meget, for dermed får vi væsentlig mere gas ud af den samme biomasse. Desuden minimeres lugten, fordi alt det der er nedbrudt ikke lugter, siger Lars Jørgen Pedersen.

Efter denne proces er der kun fosfor tilbage – samt enkelte andre uomsættelige ting.

Fra biogasreaktoren fortsætter turen ind i teknikhuset, hvor en dekanter fjerner fosforen.

- Vi får en høj udnyttelse af dekanteren, fordi det er pH-behandlet og er mere nedbrudt end normalt. Det betyder, at fosforen er på partikelform, forklarer Lars Jørgen Pedersen.

Kvælstoffen absorberes, efter det har været igennem dekanteren. Tilbage er rent vand med kalisalte. Det kan spredes ud over markerne og bruges til at rense staldenes gyllekanaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har taget tre-fire patenter i forbindelse med konceptet, siger Lars Jørgen Pedersen.

Desuden har Dansk Naturfredningsforening bakket op om projeket. Og for nylig vandt staldkonceptet Agromek-Prisen 2002.

Kreeret vindersituationer

Processen er en lang række af vinder-situationer, forklarer Lars Jørgen Pedersen, som i flæng nævner:

En mindre fabrik

Med anlægget fra Green Farm Energy bliver landmanden indehaver af en mindre energifabrik.

- Vi har designet et energianlæg, som i første omgang kommer til at omsætte for 6,5 mio. kr., men som er forberedt til en udbygning, så det kommer op på at omsætte for 14-15 mio. kr. årligt. Det sker ud fra landbrugets egne biomasser og eventuelt energiafgrøder. Og vi kan håndtere biomasse fra både svinebrug, kvægbrug, minkfarme, fiskeindustrien – ja fra hele landbruget, siger Lars Jørgen Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gassen fra Lars Jørgen Pedersens eget anlæg skal bruges til strøm og varme, som bruges i processen og i staldene. Desuden bliver der en del overskudsvarme.

Nærringsstofferne, kvælstof, fosfor og eventuelt kalisaltene, som også kan udskilles i processen, bliver brugt på bedriften – eller solgt i fri handel, når dette snart ventes at blive muligt.

En del af det rene vand bliver brugt til markvanding og staldrensning, men en del bliver også udledt til et anlæg med bioplanter, som senere høstes og ryger igennem processen.

- Dermed skaber vi ved hjælp af recycling en række vinder-situationer, og det interessante er, at systemet har en betydelig overskudsgrad. Det er selvfølgelig en stor investering, men vi kan lave et anlæg med en tilbagebetalingstid på under 10 år, siger Lars Jørgen Pedersen.

- Dermed er både omkostningsproblemer og erhvervets problemer løst på én gang, fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægget har en kapacitet på 25.000 kubikmeter gylle og 9.000-10.000 tons fast biomasse i tørstof. I første omgang skal anlægget lave 3,6 mio. kubikmeter gas, men det er forberedt til at lave 7,2 mio. kubikmeter.

Foruden dette skaber processen 240 tons kvælstof, 100 tons fosfor og cirka 150 tons kalisalte.

Ministerinteresse

Daværende miljøminister Svend Auken besøgte Green Farm Energy, og han var meget begejstret for virksomhedens koncept. Ifølge Lars Jørgen Pedersen er interessen også stor fra andre landmænd.

- Vi får flere forespørgsler for tiden, end vi kan honorere. Og det her er noget, som jeg virkelig forventer mig meget af, siger han.

Selvom virksomhedens første anlæg først tages i brug nu, mener Lars Jørgen Pedersen, at Green Farm Energy hurtigt opnår en høj grad af modenhed på markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er udelukkende gængs teknik, vi bruger. Det har været et must for os. Derfor samarbejder vi med forskellige virksomheder, som har de enkelte teknikker som deres kerneområde, siger Lars Jørgen Pedersen.

Han mener ikke nødvendigvis, at anlægget skal sælges til den enkelte bedrift.

- Man kan gå sammen i et område. Det handler om have nok biomasse til at fodre anlægget med. Når vi kan løse branchens problemer samtidig med, at det er økonomisk attraktivt for landmanden, har vi en meget spændende situation, mener Lars Jørgen Pedersen.Foto1: