Abonnementsartikel

Der er omsat mælkekvoter for 3,7 milliarder kroner siden den første kvotebørs i december 1997 - og kvoten ser ud til at fortsætte frem til 2008

Danske mælkeproducenter har forgyldt de kollegaer, der har valgt at træde ud af mælkeproduktionen siden kvotebørsen for mælk blev indført i 1997.

I alt er der på de ni hidtidige runder på kvotebørsen omsat mælk til en værdi af 3.742,28 millioner kroner – eller 3,7 milliarder kroner. Det viser MaskinBladets beregninger ud fra de tal, Mælkeudvalget har offentliggjort fra omsætningen på kvotebørsen siden dens start.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis man regner med en rentefod på seks procent pro anno giver det en årlig renteudgift til mælkeproducenterne, der har købt kvote, på 224 millioner kroner – og med de omsatte mælkemængder over kvotebørsen svarer det til 19 øre pr. kg omsat mælk.

Set som en pensionsordning – eller som et tilskud til omstilling af tidligere bedrifter med mælkeproduktion – er muligheden for kapitalisering af den gratis tildelte kvote en gylden affære. Men for dem, der skal fortsætte som mælkeproducenter, er det en betydelig hæmsko.

At det forholder sig sådan, fremgik af flere indlæg på den nyligt afholdte kongres i Dansk Kvæg.

- Kapitalisering af kvoterne er en voksende byrde for mælkeproducenterne, sagde Preben Mikkelsen, direktør for Dansk Kvæg, i et temaindlæg.

- Kvoterne bør afskaffes hurtigst muligt og for min skyld gerne uden kompensation, sagde Lars H. Pedersen, Brønderslev, på aftenmødet hos Dansk Jersey.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kvoterne er en hæmsko for udvikling af bedrifterne, mente Uffe Bie.