Hvor længe kvotesystemet lever endnu, ved ingen. Men meget tyder på, at det kan være væk i 2008.

- Når du spørger mig, hvad jeg ville sætte levetiden til, hvis jeg skulle købe på kvotebørsen i dag, ville jeg sige mellem otte og 10 år, lyder det forsigtigt fra Preben Mikkelsen, direktør i Dansk Kvæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop levetiden for kvoten er afgørende, når man som mælkeproducent skal afgøre med sig selv, hvor meget man vil byde for ekstra kvote. En kort levetid betyder, at kvoten skal være billigere, end hvis levetiden er lang.

Men hvad betyder kvotesystemet egentlig for de danske mælkeproducenten målt i økonomiske alen.

- Sidste år drejede det sig om et tilskud til eksport og andre restitutioner fra EU til afsætning på godt 1,2 milliarder kroner. Dette beløb er meget lavt i forhold til tidligere år, hvor det har svinget mellem 1,5 og helt op til over tre milliarder kroner, forklarer Preben Mikkelsen.

Han påpeger, at hvis vi ikke havde haft kvotesystemet, ville der have været en overskudsproduktion og dermed en lavere pris på mælk og mejeriprodukter.

- Kvoten betinger, at vi kan beholde et højprissystem i EU samtidig med, at vi har en toldbeskyttelse mod mejeriprodukter fra 3. lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kg-præmie fra 2005

Som led i Agenda 2000 beskæres interventionspriserne for smør og skummetmælkspulver med fem procent hvert år i tre år fra og med 2005.

- Det betyder også, at støtte- og restitutionsniveauet falder med 15 procent, hvis alt andet er lige, fortsætter Preben Mikkelsen.

- Så vi bliver nødt til at leve med, at vi får mindre støtte fra EU fremover.

- Udover en præmie på 18,7 øre pr. kg mælk, hvoraf de 5,7 øre tildeles via en national konvolut, vil vi i hvert af disse år få forhøjet kvoten med 0,5 procent, altså i alt 1,5 procent.

Den kompenserende præmie fra EU svarer kun til knap 60 procent af den forventede nedgang i mælkeprisen, hvis priserne på mælken falder med 15 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men mejerierne har mulighed for at opnå en bedre pris på markedet. Og det ved for eksempel Arla allerede nu, og det kan de nå ved at lave forarbejdede produkter. For jeg tror, at bulkprodukterne vil falde i pris mere end produkter beregnet til detailhandlen, siger Preben Mikkelsen.

Han påpeger, at i midten af 1990"erne opnåede de danske mælkeproducenter via mejerierne en eksportstøtte pr. kg mælk på cirka 60 øre, mens dette beløb nu er ned på cirka 16 øre pr. kg.

Vil lave analyser

Dansk Kvæg vil i den kommende tid bruge nogle af sine resurser på at analysere kvotesystemet og dets konsekvenser.

Baggrunden for disse analyser ridsede Preben Mikkelsen op i et indlæg på kongressen:

Han påpegede videre, at en reduktion og omlægning af støtten skal ske gradvist over en periode, der er lang nok til omstilling af mælkeproducenterne og virksomhederne. Desuden skal omstillingen ikke gå hurtigere i EU end i de øvrige WTO-lande, ligesom der skal være lige vilkår indbyrdes mellem EU-landene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dynamiske analyser

- Vi vil også lave dynamiske analyser, hvor vi kan få bud på, hvad der sker under forskellige forudsætninger.

- Vi kan for eksempel se på, hvordan produktiviteten kan øges med fem procent ude på bedrifterne, og vi skal se, hvad det betyder, at der bliver en sådan øget produktivitet, siger Preben Mikkelsen.

- Mælkeproducenten skal simpelthen være i stand til at rykke inden for de rammebetingelser, der bliver, mener han.Foto