Abonnementsartikel

Der var plads til højtflyvende visioner og rygende uenighed, da Gunnar Schmidt og Frederik Djernæs snakkede fremtiden for Familielandbruget

- Vi har taget et skridt, vi ikke kan tage tilbage. Vi kan ikke fortryde det, og så længe vi ikke ved, hvad vi gør, og vi ikke kan fortryde det, så mener jeg, at vi kommer ud på for tynd is.

Ordene får ikke lov at stå længe i luften over Frederik Djernæs køkkenbord denne torsdag formiddag, før Gunnar Schmidt svarer igen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg syntes, der er for meget maskinstormeri i modstanden mod genteknologi, og jeg ser de nye teknikker som en oplagt mulighed for at løse en række meget væsentlige problemer, som menneskeheden står midt i.

- Så vi er rygende uenige på dette punkt, konstaterer Gunnar Schmidt.

Såvel Frederik Djernæs som Gunnar Schmidt sidder med i landsstyrelsen for Dansk Familielandbrug, og de har begge deres markante meninger om organisationens fremtidige rolle, som er sat på dagsordenen denne dag.

Det er altså ikke et spørgsmål om genteknologi eller ikke, men derimod hvor de to familielandbrugere helst ser deres organisation bevæge sig hen og på hvilke værdigrundlag inden for de næste fem til 10 år.

Med til billedet af deres synspunkter hører også, at Frederik Djernæs er mangeårig økolog, mens Gunnar Schmidt driver konventionelt landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere græsrod og mindre top

Skal Familielandbruget i højere grad være en græsrodsorganisation med plads til åben debat, eller skal medlemmerne rette ind efter toppen i organisationen?

- Jeg mener, vi i højere grad end nu skal være en græsrodsorganisation. Men vi skal ikke alene være en græsrodsorganisation, for vi har en god opbygning, og vi skal også i nogen grad gå ud med de samme meninger.

- Det er også centralt, at vi er en vagthund både udadtil og indadtil i vores egen organisation.

- Vi er jo også en generel organisation, der skal varetage medlemmernes økonomiske og faglige interesser via et samarbejde med de øvrige organisationer i for eksempel Landbrugets Rådgivningscenter.

- Om vi skal være med i Landbrugsraadet er jeg lidt mere tvivlende overfor, svarer Gunnar Schmidt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skal vi da hele tiden tage stilling til, kommer det prompte fra Frederik Djernæs.

- Vi skal ikke være med for enhver pris, ligesom vi heller ikke nødvendigvis skal stå uden for.

- Varetager Landbrugsraadet vores interesser, kan vi være med. Ellers skal vi ikke, og det samme gælder for Landbrugets Rådgivningscenter, mener han.

- Og selvfølgelig skal vi være en græsrodsorganisation, uden at vi nødvendigvis har en helt flad struktur. Vi skal have en top til at repræsentere os, men bunden skal under ingen omstændigheder ensrettes efter toppen. Toppen skal bringe flertallets holdninger videre, mener Frederik Djernæs.

Den uartige knægt

For mange uden for Familielandbruget står der lighedstegn mellem Peder Thomsen og organisationen. Er det heldigt?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jo, det er vi vel lidt medansvarlige for selv. Men det er også et spørgsmål om en balancegang med hensyn til at være kritisk mod sin egen ledelse og så støtte op.

- Enhver organisationsmand ved også, at det gavner modparten, hvis der er for meget intern splid, siger Gunnar Schmidt.

- Men vi skal være den uartige knægt, der kan sige, Kejseren har ingen tøj på, hvis det er tilfældet. Vi har heldigvis også mange, der tør sige det i forhold til de øvrige organisationer, hvis de ikke er i overensstemmelse med vores interesser. Vi retter ikke bare ind, pointerer Gunnar Schmidt.

Så I kan ikke bruge en enhedsorganisation, som foreslået af Landboforeningerne, til noget?

- Bøndernes vilkår er ikke, og deres interesser kan ikke varetages med en stemme, svarer Frederik Djernæs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en fordel, at vi har forskellige organisationer og tilbud om faglig rådgivning. Det holder hinanden i ørerne, mener Gunnar Schmidt.

- Hvis vi ser på et-partisystemerne, mener jeg ikke, at de har været til fordel for befolkningerne. På samme måde tror jeg heller ikke, at enhedsorganisationen vil være til fordel for bønderne, følger Frederik Djernæs op.

En definition mangler

- Der er to sider af en fremtid for Familielandbruget. Dels er der jo selve organisationen, og dels er der landbrugene.

- Hvis organisationen skal bestå, skal de mindre landbrug også kunne bestå. Og tidsånden er at fortælle, at det kan de ikke. Men jeg mener, at der er mange positive sider ved et mindre landbrug, og jeg mener også, at de har en fremtid med mulighed for en foruftig økonomi, siger Frederik Djernæs.

- Med til den positive side hører også, at de mindre landbrug bedre harmonerer med ønsket om at bevare værdier i naturen. Mindre landbrug har ikke ønsker om at fjerne markskel, som er levested for mange dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bør de mindre landbrug have en goodwill for. Et begreb som nærhed er også væsentlig set i relation til et familieliv.

- Børnene er ikke i tvivl om, hvor jeg er henne, når de kommer hjem eller er hjemme.

- Vores overlevelse som familielandbrug hænger imidlertid sammen med, at omgivelserne interesserer sig for og anerkender os, der vil drive almindelige bondebrug.

- Men det er svært at konkretisere præcis, hvad et familielandbrug er. Det er en af de ting, vi mangler at definere i Familielandbruget. Det skal vi have defineret, hvis organisationen skal leve videre, påpeger Frederik Djernæs.

- Vi kan ikke nøjes med at sige, at vi er mod industrilandbrug og for bondebrug, for det kan være en falsk skelnen. Der er landbrug, som alene i kraft af deres størrelse ikke er familielandbrug. Men der er også familielandbrug drevet som deltidsbrug, der producerer efter industrielle driftsformer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Skellet går ved nogle andre værdier, og opgaven for Familielandbruget er ikke at bekæmpe de store landbrug men at sætte fokus på de positive sider hos de små, mener han.

Det gode håndværk

Hvori består forskellen mellem en familielandbruger og et medlem af en landboforening?

- Forskellen består meget i selvopfattelsen. Oplever man sig selv som producent eller bonde. Er det produktionen, der betyder noget, eller er det det at arbejde som bonde, der er væsentligt for en, svarer Frederik Djernæs.

- Hvis det er størrelsen af mælkekvoten og liter mælk i tanken, der er vigtigt, mens køerne er noget overflødigt besvær, så er man ikke familielandbruger med vægt på det gode håndværk og produkt, fortsætter han.

- Vi skal også være naturforvaltere og tage os af mange andre ting, hvor der ligger store værdier, som vi ikke lærer en snus om i uddannelsen til landmand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og selvfølgelig skal vi kunne køre en fornuftig økonomi med en aflønning svarende til det, som andre med en fire-årig uddannelse kan opnå på det øvrige arbejdsmarked, mener Frederik Djernæs.

- Så vægten på det gode håndværk er central for mig, og det betyder meget mere end at være virksomhedsleder med ansatte håndværkere.

Det gode samspil

- Vi skal også leve i et godt samspil med det øvrige samfund, fortsætter Frederik Djernæs.

- Jeg er selvfølgelig ikke fundamentalt uenig med Frederik, for så havde vi ikke været i samme organisation.

- Vi har i dag landbrug, der for mig at se lige så godt kunne producere søm og skruer. Ejerne af dem er producenter, og det er en væsentlig forskel fra os til dem, følger Gunnar Schmidt op.

- Vores interesse for naturen og vores dyr udover det faktum, at de skal give nogle penge, er også en væsentlig forskel i selvopfattelsen.

- Det drejer sig om at producere fødevarer mere en produkter, der har en pris.

- Et andet perspektiv er, at jeg ikke tror, at vi kan blive ved med at opretholde en produktion på det nuværende niveau, når EU-udvidelsen er på plads, og hvis det åbner op for de potentialer for landbrugsproduktion, der er i de nye medlemslande.

- Det vil i væsentlig grad ændre på vores vilkår som landmænd, påpeger Gunnar Schmidt.

Forskelle i selvopfattelsen

Vil der om fem år være en forskel på identiten og selvopfattelsen mellem medlemmer af Familielandbruget og Landboforeningerne?

- Hvis ikke vores organisation afspejler en forskel med hensyn til selvopfattelsen til den tid, så har den mistet sin berettigelse.

- Jeg tror heller ikke, forskellem mellem os bliver mindre, svarer Frederik Djernæs.

- Jeg kan sagtens se for mig, at forskellen mellem os bliver yderligere uddybet, siger Gunnar Schmidt.

Han peger også på muligheden for et meget bredere samarbejde mellem husmænd i EU og fra de lande, som nu er på vej ind i EU.

- Vi har mange åndsfæller, og langt flere end medlemmerne af Landboforeningerne har, når vi kommer syd og øst for den danske grænse, har Gunnar Schmidt erfaret.

- De interessefælleskaber, vi har med ligesindede bønder uden for Danmarks grænser, skal i langt højere grad opdyrkes, fortsætter Gunnar Schmidt. Selv har han erfaringer fra arbejde tværs over landegrænser via Ribe Amts Familielandbrug, hvor man arbejder med projekter i både Østlande og i Afrika.Foto