En netop offentliggjort regnskabsstatik for økologisk jordbrug viser, at 2000 økonomisk set ikke var et godt år.
I gennemsnit opnåede de 2.411 økologiske jordbrug et driftsresultat på 32.000 kr., viser statistikken, som er udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut.
En del af forklaringen på det lave driftsresultat er nettorenteudgifterne, som steg med otte procent for erhvervet.
Kvægproduktion er fortsat den dominerende driftsform inden for de omlagte økologiske jordbrug. Således er mælk det mest betydningsfulde økologiske produkt. For de 502 omlagte kvægbedrifter var driftsresultatet 193.000 kr. I forhold til 1999 er driftsresultatet faldet med 41.000 kr.
Hovedårsagen hertil er stigende nettorenteudgifter, der har sammenhæng med øget køb af jord og bygninger. Den gennemsnitlige pris for mælk i 2000 var stort set uændret i forhold til året før.
Det skyldes, at der også i 2000 blev produceret mere økologisk mælk, end der var efterspørgsel efter. Økologiske mælkeproducenter fik dog stadig 16 pct. mere for deres mælk end deres konventionelle kolleger.
Negativt resultat
Økologiske planteavlere fik et driftsresultatet på minus 65.000 kr. i 2000. Driftsresultatet har i de senere år kun været positivt i kraft af de tilskud, der gives. Gruppen er præget af mange mindre deltidsbedrifter med meget store lønindtægter udenfor bedriften. Deltidsbedrifterne udgjorde 79 procent af det samlede antal omlagte plantebedrifter.
Strukturudviklingen i økologisk jordbrug er karakteristisk ved, at bedrifternes jordbrugsareal bliver større, ligesom mælkekvoterne også bliver større samt ved, at der investeres og bygges nye og større stalde. De jordbrugere, der har valgt at omlægge til økologi, er generelt yngre og har større bedrifter end gennemsnittet for konventionelle landbrug.
