Kommunalt vedligehold er meget mere end blot at feje gågaden og klippe græs langs vejene - naturen skal også vedligeholdes. Det kan dog virke selvmodsigende, at natur skal vedligeholdes, men her i landet er grænsen mellem natur og kultur en hårfin linje.

- I Danmark har vi det her "Morten Korch-billede" af naturen, hvor ådalene er åbne og idylliske. Nu er spørgsmålet så bare, hvordan vi skal vedligeholde disse områder, siger Brian Petersen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han er oprindeligt uddannet landmand, men en nedslidt ryg resulterede i, at han uddannede sig til natur og miljøteknolog i Beder lidt syd for Aarhus. I dag arbejder Brian Petersen med naturgenopretning i Vejle Kommune, men nu har han også fået en lille sidebeskæftigelse - eller snarere hobby - som netop knytter sig til problematikken om vedligeholdelsen af ådalenes enge.

- Brugen af kreaturer til afgræsning er i tilbagegang, og derfor må alternativet være maskinel høst, slår han fast.

Militærtjeneste i Norge

Nu forholder det sig bare således, at en traktor er mere tilbøjelig til at sidde fast i en våd eng, end en ko ville være. Derfor er det også lidt af en udfordring at finde den rette maskine, der kan køre under de våde forhold. Det er imidlertid lige præcis det, Brian Petersen har formået - men han måtte helt til Norge for at finde den.

- Det er en Hägglunds, som har kørt i det norske forsvar, og den har tidligere været monteret med en mortergranatkaster, forklarer han om bæltekøretøjet, som han købte i november 2010. At han netop tog til Norge efter sådan en maskine, er der flere årsager til.

- Det norske forsvar bruger Mercedes dieselmotorer, hvor eksempelvis svenskerne bruger Ford benzinmotorer. Men der er bedre brændstoføkonomi i denne motor, og så har en dieselmotor bare et bedre sejtræk, siger Brian Petersen og tilføjer, at det norske forsvar i øvrigt også altid parkerer sine maskiner i opvarmede garager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den særprægede maskine er dog ikke købt direkte af det norske forsvar.

- De har et princip om, at de altid sælger i puljer, og ikke enkelte maskiner. Men jeg var så heldig at rende ind i én, der havde købt en håndfuld maskiner, som han så ville sælge videre, forklarer han.

Fra mortergranater til slagleklipper

Det er i øvrigt også en maskine, der kraftigt bærer præg af at være et militærkøretøj. Aerodynamik og fart har tydeligvis været en by i Rusland, da bæltekøretøjet blev designet, men det er også overflødigt, da både råstyrke og terrænegenskaber nærmest lyser ud af den - og 136 hestekræfter er da også en slat.

- Den kunne i udgangspunktet også sejle med fire kilometer i timen, fortæller Brian Petersen, men han skynder sig at fastslå, at det ikke er muligt med det nuværende setup.

Det er nemlig ikke mortergranater, Brian Petersen skal bruge til at holde væksterne i skak med - selv om det utvivlsomt ville være ret effektivt. Han har i stedet monteret en Spearhead slagleklipper foran maskinen som en del af en større ombygning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den slår pænere end en rotorklipper, og så kan den tage træer på op til 50 millimeter i diameter, forklarer han. Til at drive slagleklipperen har Brian Petersen monteret en ekstra motor på den bagerste sektion af det todelte bæltekøretøj.

Tager hensyn til dyrelivet

Det er specielt landets mange paragraf 3 områder, som Brian Petersens maskine kører i. Paragraf 3 områder er særligt bevaringsværdige naturtyper som enge, overdrev, heder, moser og søer, der i udgangspunktet ikke må ændres. For engenes vedkomne er det blandt andet målet, at de ikke skal vokse til i krat, og det kræver enten afgræsning eller høslet.

- Men man må ikke slå i perioden fra 15. marts til 15. juli af hensyn til fugleliv og andre dyr, som er specielt skrøbelige i den periode, forklarer Brian Petersen. Han fortæller i øvrigt, at maskinen foruden naturpleje også er meget praktisk i forhold til at gøre en eng klar til afgræsning af kreaturer.

Ind til videre gør Brian Petersen ikke det store nummer ud af at reklamere for sin service. Opgaverne kommer i stedet gennem kontakter, og det kan eksempelvis være kommuner, han indgår et samarbejde med - dog ikke Vejle Kommune, hvor han selv arbejder.

Eng er agers moder

Ind til videre nøjes Brian Petersen med at slå engenes græs- og sivarealer, men fremover skal det høstede materiale gerne tjene et højere formål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tanken er, at vi skal prøve at udnytte materialet på en måde, så det delvist kan komme til at finansiere naturplejen, uden det dog kommer til at skabe overskud, siger han. I første omgang har et alternativ til træpiller samt bioethanol været inde i overvejelserne, men det er noget så interessant som bioforgasning, Brian Petersen har de største forventninger til.

- Det har vist sig at være en fornuftig løsning, slår han fast. Ind til videre har han arbejdet lidt med Linkogas ved Rødding, og det har givet rigtigt fine resultater. Faktisk er materialet fra engene tre til fire gange bedre end gylle, men fordelene stopper ikke der. Våde enge er nemlig naturens eget filter, der kan bremse udledningen af næringsstoffer.

- Når man høster engene, fjerne man netop nogle af næringsstofferne. Efter det høstede materiale har været gennem biogasanlægget, kan det så genbruges som gødning på markerne. På den måde er man tilbage ved den gamle talemåde, at "eng er agers moder", fortæller Brian Petersen med henvisning til før i tiden, hvor føden til kreaturerne blev hentet i engen, kreaturernes afføring blev brugt til gødning på markerne - og på den måde kørte det i ring.

Den overskydende varme fra biogasproduktionen bruges i øvrigt også til opvarmning i området omkring anlægget. På den måde kan de høstede enge både bidrage med varme, biogas til el-produktion samt gødning af markerne uden naturen tilføres nye næringsstoffer - blot genbrug af det, der allerede var der.

Interessen er afgørende

For at udnyttelsen af naturplejen kan blive en realitet, skal Brian Petersen dog først have fundet en løsning, der kan opsamle det høstede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg overvejer at montere en rundballepresser på sigt, men det kræver en helt anden løsning, forklarer han og afslører dermed, at han stadig er inde i en udviklingsfase. Og han understreger, at det ikke er økonomien, der driver hans initiativ.

- Det er ren og skær interesse, slår han fast.