I USA er der i grove træk to forslag om en ny landbrugslov i spil. Et forslag fra Senatet og et fra Repræsentanternes Hus. Og i disse dage arbejdes der på at få enderne til at mødes, så et kompromis kan vedtages. Noget Landbrugsraadet forventer snart vil ske.

- Jeg forventer, at en ny landbrugslov bliver vedtaget inden for en måneds tid, siger Klaus Jørgensen, fuldmægtig i Landbrugsraadet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har fulgt forhandlingerne tæt og var blandt andet i USA for nylig for at blive opdateret om den kommende landbrugslov, som Klaus Jørgensen ikke mener får den store betydning for hverken dansk landbrug eller EU som helhed.

I USA er der enighed om, at det overordnede mål med ændringerne af landbrugsloven er at sikre stabile indtægter til landmændene.

- Der lægges op til ændringer på beløbsstørrelsen af de såkaldte loan-rates, som i grove træk kan sammenlignes med EU"s interventionspriser. Det ser ud til, at disse loan-rates bliver hævet på plantesiden for sojabønner, hvede, majs med videre, vurderer Klaus Jørgensen.

Rammer proteinafgrøder

Den afsmittende effekt på dansk landbrug er dog begrænset.

- Det får ikke nogen direkte effekt for os. USA"s landmænd får højere priser i de perioder, hvor priserne ellers er pressede, og dermed bliver de stillet bedre i konkurrencen med EU"s landmænd. Men det afhænger jo også meget af, hvordan vores landbrugspolitik ændrer sig, siger Klaus Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Størst betydning får den nye amerikanske landbrugslov for proteinområdet i Danmark, som endnu engang vil blive mindre konkurrencedygtigt i forhold til USA.

- I 1992 indgik vi den såkaldte Blair House-aftale med USA, som indirekte betød, at vi skulle reducere EU-støtten til raps, i de år hvor markedspriserne var høje, ved at reducere hektarpræmien.

- Men allerede i udgangspunktet er vores konkurrenceevne ikke så god på proteinområdet på grund af ringere produktionsbetingelser. Derfor har vi ikke den store produktion, og derfor får det ikke stor betydning for Danmark, siger Klaus Jørgensen.

På trods af de forestående WTO-forhandlinger, hvor det gennemgående tema bliver en reduktion af støtten til landbrugssektoren, er der ingen tvivl om, at amerikansk landbrug får mere støtte i de kommende år.

- De økonomiske rammer er stort set fastlagt, så støtten bliver øget de kommende år. Specielt på planteafgrøder som soja, siger Klaus Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under pres

Den danske konkurrenceevne kan derfor komme under pres i forhold til USA de kommende år, fordi der skrues op for støtten i USA, samtidig med at der skrues ned for støtten i EU. Sådan ser udsigterne ud nu – på grund af udvidelsen af EU og de forestående WTO-forhandlinger.

Det er to vigtige forhandlingsrunder for dansk landbrug, som dog ikke de kommende år vil kræve ændringer af landbrugspolitikken.

- Udvidelsen af EU og WTO-forhandlingerne betyder lavere støtte på sigt, men det bliver tidligst fra 2006, siger Klaus Jørgensen.

Samtidig slår han fast, at WTO-forhandlingerne også vil få betydning for amerikansk landbrug til den tid.

- USA bliver også ramt af WTO-forhandlingerne. Så selvom de nu skruer op for støtten, vil de i løbet af seks-syv år skulle ændre deres politik og igen reducere landbrugsstøtten, siger Klaus Jørgensen.