Abonnementsartikel

Europas største kemikoncern gik 60 procent ned i indtjening i 2001

Den tyske kemikoncern BASF opnåede en ordinær indtjening i 2001 på 8,9 milliarder kroner, hvilket ifølge dagbladet Børsen er en tilbagegang på 60 procent.

Efter skat blev resultatet dog næsten 50 milliarder kroner, hvilket er en markant fremgang. Men det skyldes, at koncernen har opnået en ekstraordinær fortjeneste på salg af forretningsaktiviteter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det forklarer også en del af tilbagegangen i omsætning, som blev reduceret næsten 10 procent til 241,5 milliarder kroner.

På omkostningssiden har BASF haft store udgifter til omstrukturering. Medarbejderantallet er reduceret med 10,4 procent til 92.500.

Koncernen venter et forbedret resultat i 2002.