Den samlede produktion af industrielt fremstillede foderblandinger i Danmark faldt i 2001 en procent til i alt 6,059 mio. tons fra en produktion på 6,122 mio. tons i 2000. Det skriver Grovvare-nyt.

Produktionen af foderblandinger til svin steg næsten to procent, hvorimod produktionen af foderblandinger til kvæg faldt 7,4 procent, og produktionen af foderblandinger til fjerkræ faldt 3,7 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Produktionen af industrielt fremstillede foderblandinger i 2001 var i øvrigt godt 22 procent større end i 1990, da der blev produceret i alt 4,713 mio. tons.