Når et landbrug rammes af brand og skader, hvor store værdier går tabt, involveres både landmand, forsikringsselskab og redningshjælp.

Det er baggrunden for, at Codan og Falck nu indleder et samarbejde, hvor erhvervslandbruget tilbydes et samlet forsikrings- og sikringsprogram fra de to firmaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Salgschef i Codan, Peter Quitzau, siger om samarbejdet.

- Codans landbrugsforsikringer passer godt sammen med Falcks landbrugskoncept. I begge virksomheder er landbruget et højt prioriteret område.

For Falcks vedkommende tilbydes der, ifølge markedschef Christian Munk, rednings- og sikringsarbejde, som omfatter landbrugsbygninger, -dyr og -maskiner.

Desuden lover Falck, at man altid vil være fremme inden for 45 minutter til akut dyreredning og bilassistancer, og at man giver 30 minutters garanti på sygetransporter.

På forsikringssiden tilbyder Codan individuelt tilpassede løsninger og personlig rådgivning om, hvordan skader undgås.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Codan og Falck har i forvejen et tæt samarbejde i forhold til både erhvervs- og privatkunder.