Abonnementsartikel

På Arlas repræsentantskabsmøde blev den nye afregningsmodel vedtaget

På et repræsentantskabsmøde den 6. og 7. marts vedtog Arla den nye afregningsmodel.

Det fremlagte forslag blev vedtaget uden ændringer, og det betyder, at der pr. 1. oktober 2003 kommer en øget vægt på protein – idet værdiforholdet mellem protein og fedt bliver 1,7:1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Størst debat var der om kvaliteten, men det blev besluttet, at celletallet skal være under 200.000 for at opnå den højeste afregning.

Celletal mellem 200.000 og 300.000 giver hverken tillæg eller fradrag, mens celletal over 300.000 giver et fradrag. Det er denne model, de svenske mælkeproducenter kører med i dag.

For de danske producenter er der i dag tillæg, hvis celletallet er under 300.000, mens der er fradrag for celletal over 400.000.

Det er planen, at den nye afregningsmodel skal køre sideordnet med den eksisterende fra 1. april 2003 som en form for test for at sikre sig, at modellen er fuldt funktionsdygtig, når den pr. 1. oktober 2003 bliver virkelighed.