Bag skrivebordet sidder en stor, hvidhåret mand ulasteligt klædt i nobelt jakkesæt med vest, måske guldur og slips. Helt igennem nobelt. Cigaren er der også, og den snirkler lyseblå røgringe op under loftet og breder sin duft ud i det fyldige kontor.

Hvad laver manden. Jo, han læser dagens avis, for det er en lærd mand, der skal følge med i tidens begivenheder. Manden er cand.agro., ledende kvægbrugskonsulent og ansat i en af provinsens mange landboforeninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi er tilbage i midten af 1970"erne, og den ledende kvægbrugskonsulent er blandt andet kendt for sin store autoritet udi at give sit besyv med på sommerens traditionelle dyrskue, når køerne skal have et ord med på vej ud af ringen efter bedømmelsen og oprangeringen.

Hans assistent er såmænd også cand.agro. og dermed konsulent. Han laver noget mere - blandt andet foderplaner og en-dags foderkontrol, som foregår med en badevægt. "Vi tager de roer, det hø, det kraftfoder og det halm, som i gennemsnit tildeles hver ko, og så står jeg op på badevægten", forklarer den lille, vimre mand, mens han står på det noget frønnede dæksel til ajlebeholderen.

Se det var tider dengang, og statstilskuddene flød i pæne strømme. Nogle vil kalde det "de gode gamle dage".

Uanset om de var så gode eller ikke, så står det fast, at det er absolut svunden fortid. Af landmænd kræves der i dag en helt anden dygtighed og effektivitet for at overleve. Af landbrugets konsulenter kræves der ligeledes en betydelig større dygtighed, indsigt og effektivitet for at overleve på dagens præmisser.

Landbrugets konsulenttjeneste har simpelthen været alt for godt vant ved stort set at have monopol på et marked, der i dag har en værdi på anslået 2,2 milliarder kroner inklusive et statsligt tilskud på 98 millioner kroner. Dette beløb dækker udover direkte rådgivning af landmænd også forsøg, udvikling og en række andre opgaver, som løses i tilknytning til rådgivningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Monopolet på den direkte rådgivning er ved at blive brudt, og der er bud efter landmændenes kroner, når de søger kvalificeret rådgivning. Tid til cigarrygning og avislæsning på kommunal vis betalt af statslige kroner er borte med tidens trend i retning af benhård kommercialitet – og dermed sund konkurrence.

Og liberal konkurrence byggende på frie markedskræfter er jo et princip, som bør hyldes i denne sammenhæng.

Men det er så som så med det liberale – for den direkte brugerbetaling fra landmand til konsulent udgør "kun" godt halvdelen af omsætningen. Resten af pengene kommer ind via afgifter og fonde, hvis økonomi er baseret på landmændenes omsætning via mejerier, slagterier og foderstoffer.

På den måde har landmændene ikke et fuldstændigt frit valg, og kommercielle firmaer kommer ikke i betragtning i forbindelse med løsning af de tilknyttede opgaver, som løses på basis af indtægter fra fonde og afgifter.

Landmændene må også spørge sig selv, om landbrugets egen konsulenttjeneste "gør det godt nok"? Leverer konsulenterne varen i form af individuelt tilpasset, kvalificeret og tilstrækkelig billig rådgivning, der afføder bedre økonomi og bedre livskvalitet ude på bedrifterne?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eller hænger rådgivningstjenesten stadig lidt for meget fast i fortidens kommunalitet? Og er de for dyre i forhold til den leverede rådgivning?

En kendsgerning er det, at private revisionsfirmaer vinder markedsandele på regnskabsføring og økonomirådgivning. Inden for svinerådgivningen vinder private firmaer også terræn, mens privat kvæg- og planterådgivning uden for regi af foderstofbranchen ikke har fået fodfæste.

Såfremt man hører til den fløj af holdninger, der mener, at rådgivning af landmænd bedst foregår i regi af landbrugets egne organisationer, må det stå lysende klart, at det er på høje tid at gøre fuldstændigt op med fortiden.

Rådgivningens pris og kvalitet skal være i stand til at konkurrere med kommercielle udbydere – ellers forsvinder en endnu større andel af omsætningen på 2,2 milliarder kroner end de 20 til 30 procent, som allerede er erobret af private udbydere af rådgivning.