- En reduktion af dryptabet i dansk svinekød kan medvirke til at øge værdien af slagtekroppene yderligere. Et skøn er, at dryptabet repræsenterer en værdi på op til 100 millioner kroner årligt, og de danske svineslagterier kan hente en del af denne gevinst.
Det forklarer Susanne Støier, udviklingschef ved Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde.
Dryptabet har især betydning, for udbyttet af skinke- og kammuskler.
Det er imidlertid muligt at reducere tabet ved at behandle slagtesvinene skånsomt fra afhentning i stalden og frem til bedøvelsen forud for stikningen på slagteriet.
Det viser undersøgelser og forsøg, som Landbohøjskolen, Danmarks JordbrugsForskning og Slagteriernes Forskningsinstitut har gennemført.
Lavt niveau herhjemme
Set i forhold til mange andre lande har de danske svineslagterier i forvejen et lavt dryptab, som i gennemsnit ligger på mellem tre og fem procent.
Fjernelse af halothangenet fra de rene racer i avlssystemet sammenholdt med en relativ skånsom behandling på slagtedagen og en hurtig nedkøling af slagtekroppene er medvirkende til det lave, danske niveau for dryptab.
- Men der er variation mellem slagterier, ligesom der er forskelle i dryptabet mellem de enkelte slagtekroppe. I branchen har et niveau for dryptab på cirka to procent været nævnt som mål, siger Susannne Støier.
Betydende forskelle
Ved anvendelse af gruppevis opstaldning, inddrivning og bedøvelse reduceres dryptabet med 0,5 procentenhed i kammen og 0,3 procentenhed i yderlåret i forhold til en traditionel bedøvelsesproces.
En anden metode til at reducere dryptabet er overbrusning af svinene i foldeområdet.
- Nye undersøgelser viser imidlertid, at skånsom behandling af slagtesvinene er af større betydning end overbrusning i foldene, hvor svinene venter forud for aflivningen, siger Susanne Støier.
Som vist i tabellen har forskerne undersøgt sammenhængene mellem skånsom og traditionel behandling med og uden overbrusning af svinene i foldeområdet.
- Ved traditionel behandling reducerede overbrusningen dryptabet i såvel kam som yderlår. Den skånsomme behandling gav dog et væsentligt lavere dryptab end traditionel behandling kombineret med overbrusning.
- Den optimale løsning er derfor en skånsom behandling fra stald til slagtning, påpeger Susanne Støier.
Hun pointerer også, at branchen i en årrække målbevidst har arbejdet på at reducere dryptabet, og at der er opstillet anbefalinger for, hvordan dryptabet kan reduceres til et endnu lavere niveau.
Forskel mellem dyr
Det er imidlertid ikke kun mellem slagtemetoder og slagterier, der er forskel på dryptabet.
- Som nævnt er der er også forskel mellem dyr og fra dag til dag på det enkelte slagteri, forklarer Susanne Støier.
Forskellen mellem dyr kan blandt andet forklares ved, at der er dyr, som trods avlsarbejdet fortsat kan være bærere af halothan- eller RN-genet. Kød fra disse dyr har et større dryptab.
Forskerne arbejder stadig på at finde grundlæggende årsager til dryptabet samt metoder, der kan reducere det kostbare dryptab.Foto (af Susanne Støier)
