Abonnementsartikel

Danmark er verdens førende minknation, og sammen med de øvrige avlere vil Knud Vest formodentligt omsætte for tre milliarder kroner i år

Pelsdyravl har været en niche i dansk landbrug. Men det er det ikke mere. Mink er den tredjestørste eksportartikel – større end oksekød og fjerkræ. Og omsætningen opgøres i milliarder i en branche, som tjener penge. Men sådan har det ikke altid været.

- Vi havde syv kriseår fra 1989 til 1995, hvor det virkelig var slemt. Men branchen er atter kommet ovenpå, og vi forventer i år at omsætte for cirka tre milliarder kroner i Danmark, siger Knud Vest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er en af landets cirka 2.400 minkavlere. Bag det tal gemmer sig også en sandhed om en barsk periode for landets pelsdyravlere og en strukturudvikling, som ikke står tilbage for den, det øvrige landbrug gennemlever i disse år.

- Under krisen gik vi fra cirka 5.200 avlere i Danmark til cirka 2.400. Forud for kriseårene var gået en periode med høje priser, fordi dollarkursen var høj. Det betød, at produktionen boomede. Den blev næsten fordoblet på få år, og da den var kommet op på 42 mio. skind på verdensplan, kollapsede markedet, konstaterer Knud Vest.

Syv års tilpasning

Et af problemerne for branchen var, at det tog for lang tid, før problemet blev erkendt, og det var med til at forværre og forlænge krisen.

- Vi producerede et eller to år for meget, før det gik op for branchen, at markedet var kollapset. Det tog syv år at tilpasse produktionen fra de 42 mio. skind til 23-24 mio. skind.

- Det var en voldsom proces, men i dag er Danmark tilbage at producere cirka det samme som i 1989, siger Knud Vest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med en totalproduktion på verdensplan på nu cirka 26-28 mio. skind betyder det, at Danmark har formået at vinde markedsandele.

- Vi er verdens suverænt største producent af minkskind med en produktion sidste år på cirka 12,5 mio. styk, siger Knud Vest.

Fra 60 til 3.800

Knud Vests fascination af de små pelsdyr kan føres tilbage til 1964, da den 17 år gamle knægt var i gang med at uddanne sig til landmand efter en veloverstået realeksamen.

- En af mine kammerater arbejdede på en minkfarm, og han foreslog, at vi skulle starte op sammen. Det var jeg med på, men så blev hans forældre skilt, og han ville alligevel ikke.

- Men jeg var blevet bidt af minkene, og det har jeg været i indtil videre 38 år, fortæller Knud Vest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 1964 købte han 60 tævehvalpe og 20 hanhvalpe for 70 kr. stykket. I år er minkfarmen, som ligger naturskønt med marker helt ned til Roskilde Fjord, udvidet fra 2.600 til 3.200 tæver. Det er sket ved at opføre fem nye haller. Knud Vest forventer at producere 16.000 skind i indeværende år.

- Vi bygger en ny afdeling, fordi vi vil prøve at forenkle og standardisere produktionen.

- Der er sket en strukturudvikling inden for minkproduktion, ligesom inden for alt andet landbrug i den vestlige verden, konstaterer han.

Ikke belåning

Til næste år fortsætter udvidelsen, idet målet er at nå op på 3.800 tæver.

- Jeg finansierer udbygninger over driften – ikke ved belåning. Det mener jeg er sundt. Om det så tager to-tre år er ikke afgørende. Det afgørende er, at det ikke belaster driftens økonomi fremover, siger Knud Vest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han overtog gården fra sin far, som havde kvæg og svin. Siden er yderligere en gård blevet købt til, og Knud Vest har forpagtet nogle naboejendomme.

Dermed råder Knud Vest over 250 hektar planteavl ved siden af pelsdyravlen. Sædskiftet består af vinterraps, vinterhvede, vinterbyg, rajgræs, rødsvingel og vårbyg til fremavl.

Kombinationen af pelsdyrproduktion og planteavl er fordelagtig, mener Knud Vest.

- I 1970"erne og 1980"erne var det ikke så nemt at få folk til at passe mink. Men i kombination med et relativt moderne planteavlsbrug har vi kunnet tiltrække folk. Og de synes, at det er spændende, fordi arbejdet er afvekslende på grund af de to produktionsgrene.

- Kombinationen af de to sæsonprægede produktioner betyder også, at der er arbejde til personalet hele året rundt, siger Knud Vest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Solgt mange avlsdyr

Foruden produktionen af skind har Knud Vest også solgt en del avlsdyr. Specielt i 1980"erne.

- Vi har altid gået meget op i et højt kvalitetsniveau, og i 1970"erne kunne vi se, at der var ved at komme interesse for ScanGlow (rødbrune mink – red.).

- Det lykkedes os at fremavle den type i en kvalitet, så vi op gennem 1980"erne havde en af landets bedste produktioner, og vi solgte utroligt mange avlsdyr, fortæller Knud Vest.

Men smagen ændrer sig løbende, og i dag er de blå og lyse typer skind mere eftertragtede – og dermed de bedst betalte.

Derfor har Knud Vest tilpasset produktionen, så der i dag produceres en tredjedel blå, en tredjedel mørke og en tredjedel lyse, hvide og beigefarvede mink.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De bliver pelset på bedriften.

- Vi pelser også for andre, mindre farme. Det har betydet, at vi har kunnet anskaffe de mest moderne maskiner og dermed være effektive. Min holdning er, at hvis teknik kan overtage menneskearbejde, så er det vejen frem. Der er ingen grund til, at mennesker udfører hårdt fysisk arbejde, siger Knud Vest.

Lyset bestemmer

Foruden det daglige arbejde på farmen, må minkavlere også kæmpe med omverdenens opfattelse af minkproduktion.

En opfattelse, som Knud Vest ikke mener, stemmer overens med de faktiske forhold.

- Vi kan ikke producere skind af så høj kvalitet, som vi gør, uden at behandle dyrene ordentligt. Jeg har fire ansatte, og de bruger en stor del af tiden på at tilse dyrene. Så dyreaktivisterne aner ikke, hvad der foregår rundt omkring dem, siger Knud Vest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Minkproduktion adskiller sig fra eksempelvis svineproduktion, ved at minkene kun er i brunst en gang om året. Dermed kan minkavlere ikke optimere produktionen på samme måde som svineavlere ved at optimere med hensyn til fravænning med videre.

- Lyset bestemmer, hvornår mink parrer sig. Og det sker i marts. Derfor kan man ikke optimere på samme måde som inden for andre produktionsgrene. Fra den 1. december til den 1. juli står minkhallerne tomme, så vi presser ikke på for at forcere produktionen. Tværtimod, forklarer Knud Vest.

Mest humant

Produktionen optimeres til gengæld ved, at den arbejdsintensive forarbejdning flytter til områder med lave lønninger. Som resten af tøjindustrien, og flere andre industrier, har gjort det.

- Efterhånden går 60 procent at alle mink igennem Hong Kong, hvor skindene bliver garvet, farvet, klippet og syet, mens de bruger topdesignere fra for eksempel Italien.

- Ingen andre kan konkurrere med deres lønninger, og de er dygtige. Det er helt åbenlyst, at det går den vej, siger Knud Vest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cirka 45-55 døgn efter parring – det vil sige omkring 1. maj – får tæverne hvalpe. De bliver fravænnet omkring 1. juli og deles ud i par med en han og en tæve.

Efteråret igennem vokser de, og i november, når vinterpelsen er på sit højeste, er det afgørelsens time for minkene. De bedste tages fra til avl – resten aflives og pelses.

- Heste transporteres rundt i det halve Europa inden de aflives, og andre dyr transporteres også før slagtning. Men vi kører ned igennem hallen og putter minkene ned i en kasse med kuldioxid. Efter 30 sekunder er de bevidstløse, og de er døde efter 60 sekunder.

- Ingen andre dyr aflives så humant, konstaterer Knud Vest.

Kreativ objektivitet

Men pelsdyravlernes image bliver ikke bedre af, at visse politikere har et kreativt forhold til begrebet objektivitet.

- Vi ser desværre tendenser til politisk manipulation omkring pelsdyr, konstaterer Knud Vest.

Han hentyder til en komite med pelsdyr på programmet, som EU-Kommissionen nedsatte.

Denne komite nedsatte en underkomite, som lavede en 216 sider tyk rapport, som blandt andet slog fast, at mink under opdræt har rimeligt gode forhold.

Men konklusionerne i underkomiteens rapport blev efterfølgende ændret af komiteen.

- Formanden for komiteen er en engelsk professor, som har været anti-pelsmand hele sit liv, og næstformanden er en svensk anti-pelsmand, konstaterer Knud Vest.

Seks af de syv forskere i arbejdsgruppen sendte på den baggrund en protest til EU"s veterinære komite, og fødevareminister Mariann Fischer Boel har kaldt rapporten for "bestilt arbejde".

Salg gennem andelsselskab

Selvom der ikke er leveringspligt til minkavlernes andelsselskab, Danske Pelsauktioner, sælges cirka 96-97 procent af den danske produktion igennem dette selskab.

Fem gange om året er der auktion i Glostrup, hvor 400-450 opkøbere fra hele verden er samlet.

- Det er verdens førende auktionshus. Ingen når os til sokkeholderne, konstaterer Knud Vest.

Foruden de danske minkskind bliver mink fra Norge, Finland, Sverige, Holland, Tyskland, Spanien, Belgien, Polen, Argentina og Rusland solgt her.

Men også andre typer skind handles fra Glostrup. Isbjørne fra Grønland, sæler fra New Foundland, vaskebjørne fra Nordamerika og lammeskind fra Afghanistan og Namibia – for blot at nævne nogle.

Det koster Knud Vest 9,50 kr. i salgsomkostninger at afsætte et skind igennem Danske Pelsauktioner.

Halvdelen retur

Men halvdelen af pengene ryger tilbage i Knud Vests egne lommer.

- Hele egenkapitalen er på navn, og hvert år udloddes der i forhold til ens omsætning. I år er cirka 10 procent af kapitalindeståendet blevet udbetalt, hvilket for mig betyder 60.000 kr., forklarer Knud Vest.

I dag er Kina et af de største markeder. Rusland er også i fremdrift.

- Produktionen har fået større spredning på markederne. Tidligere var salget koncentreret på Vesteuropa, USA og Japan, siger Knud Vest.Foto1: