Efter længere tids tovtrækkeri udpegede Svendborg Kommune i slutningen af marts Skælskør Anlægsgartnere som vinder af udliciteringen af kommunens entreprenørarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Således anerkendte kommunen, at Skælskørs tilbud var billigere end kommunens eget, og derfor endte de sydfynske politikere med at få ros fra Dansk Byggeri, der ellers havde kritiseret dem i sagen.

- Jeg er meget glad for at se, at politikerne endte med at vælge det tilbud, der er økonomisk mest fordelagtigt. Det er den bedste løsning for både borgerne og kommunen, der nu får to millioner kroner ekstra i kommunekassen at gøre godt med, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius.