Abonnementsartikel

Groupe Danone har overtrådt dansk fødevarelovgivning og kan se frem til en bøde

Verdens største producent af mejeriprodukter, franske Groupe Danone, kan se frem til en klækkelig bøde for at have overtrådt den danske fødevarelovgivning, skriver Ritzau.

Danone har overfor de danske myndigheder erkendt lovbruddet, som går på, at firmaet har markedsført yoghurten Vitalinea 0,1 %, der er ulovligt beriget med vitaminer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Produktet er godkendt i andre EU-lande, og Danone mener, at det burde være nok til også at kunne markedsføre produktet i Danmark.

På det punkt er virksomheden uenig med fødevaremyndighederne, som for tiden overvejer størrelsen af den bøde, som er på vej til den franske gigant.

For kort tid siden måtte Arla betale en bøde på 25.000 kr. for ulovlig markedsføring. Miljøorganisationen Noah har indbragt begge sager for myndighederne.