Tolv mennesker vil formentligt omkomme som følge af deres arbejde inden for dansk landbrug i år, og yderligere 228 vil komme alvorligt til skade. Det er for mange. Derfor har Arbejdstilsynet siden den 1. april og året ud særlig fokus på landbruget.

- Det langsigtede mål med indsatsen er at reducere antallet af ulykker og arbejdsskader. Vi har lavet en kortlægning af, inden for hvilke brancher der sker mange ulykker og arbejdsskader. Landbruget er et af de erhverv, men vi kigger også på en bred vifte af andre erhverv, forklarer Kjeld Mann Nielsen, kontorchef i Arbejdstilsynet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er der afsat 6.000 timer til tilpasset tilsyn med landbrug, hvorfor op imod 3.000 landbrugsbedrifter med ansatte vil få besøg af Arbejdstilsynet i løbet af 2002.

I de seneste 15 år har der været 180 dødsulykker i landbruget. Det er i gennemsnit 12 om året, med et udsving fra fem til 22 om året. En del af disse dødsulykker rammer hvert år børn.

Bedre arbejdsmiljø er målet

Netop dødsulykker og andre alvorlige ulykker samt tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde er, hvad Arbejdstilsynet fokuserer på.

- Målet med indsatsen er at opnå et generelt løft i landbrugets arbejdsmiljø samt at forbedre arbejdsmiljøet på de væsentlige områder ved hjælp af ulykkesforebyggelse og forebyggelse af skader på bevægeapparatet, fortæller Arbejdstilsynet.

Det mål skal nås ved at kontrollere og vejlede de bedrifter, som allerede er godt i gang med forebyggelsesarbejdet, samt ved at få sat gang i dette arbejde på de bedrifter, som endnu ikke er begyndt på arbejdet, og som for eksempel endnu ikke har udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på dialog

Kontrollen og vejledningen sker med tilpassede tilsyn, hvor Arbejdstilsynet på forhånd laver en aftale med landmanden om, hvornår de skal komme på besøg. Bedriften gennemgås, hvorefter indtrykkene snakkes igennem.

- Vi giver blandt andet en niveau-placering – et, to eller tre – hvor et er det bedste. Samtidig giver vi eventuelle påbud og skriver væsentlige problemer ned, samtidig med at vi giver en vejledning, forklarer Kjeld Mann Nielsen.

På det punkt har tilsynet skiftet karakter de senere år, idet der nu fokuseres mere på dialog med dem, der skal undersøges.

- Vi kigger også meget på, hvad virksomheden selv gør for at sikre arbejdsmiljøet. Men ser vi grove tilfælde, så uddeler vi påbud på stedet. Men målet er at komme i dialog med virksomhederne om at sikre et godt arbejdsmiljø, siger Kjeld Mann Nielsen.

Ikke regelstyring

Også Landsudvalget for Bygninger og Maskiner ønsker at reducere antallet af ulykker mest muligt. Men samtidig ønsker Landsudvalget mindst mulig regelstyring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Jørgen Elkjær, som netop er afgået som formand, vil APV, maskinlister og den almindelige sikkerhedsmæssige tilstand på den enkelte bedrift blive undersøgt.

- Jeg vil opfordre til, at man tager pænt imod Arbejdstilsynets folk. Samtidig vil jeg på det kraftigste anbefale, at vi alle har formalia i orden. Vi skal have orden i eget hus og være bevidste om, at friheden forpligter, sagde Jørgen Elkjær i den forbindelse på Landsudvalget for Bygninger og Maskiners årsmøde for nylig.

Landbruget har nedsat en arbejdsgruppe, hvori også Landsudvalget for Bygninger og Maskiner deltager.

- Arbejdsgruppens formål er at tage initiativ til, at der skabes en bæredygtig fremtid med flest mulige forenklinger, stor virkning og størst mulig egenindsats på den enkelte bedrift, fortalte Jørgen Elkjær.

Nej tak til bureaukrati

Selvom ingen kan være uenig i at arbejde for et godt arbejdsmiljø, stillede han sig tvivlende over for nogle af de metoder, der er blevet lagt op til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi (arbejdsgruppen – red.) vil blandt andet se på maskinlisterne. Vi har stor forståelse for, at mandskabslifte og andet grej til personløft skal gennemgå årlige tjek, men når det gælder almindelige arbejdsmaskiner, så hopper kæden af.

- Vi skal vel ikke til at udfylde lister og journaler over enkelte arbejdsredskaber. Et demotiverende papirbureaukrati, nej tak, sagde Jørgen Elkjær.

Arbejdstilsynets særlige indsats over for landbruget er en opfølgning på Arbejdstilsynets informationsindsatser i 1997 og 1999 samt landbrugets egen arbejdsmiljøindsats.Foto: