Abonnementsartikel

EU Kommissionen har godkendt Bayer AG"s køb af Aventis CropScience på visse betingelser

Bayer CropScience er det nye navn på Bayers virksomhed inden for plantebeskyttelse efter koncernens køb af Aventis CropScience.

Købet er netop godkendt af EU Kommissionen på visse betingelser. Blandt andet skal selskabet frasælge eller give licens til visse produkter og applikationer på visse markeder svarende til et salg på 600 millioner euro eller ni procent af det samlede salg i fusionsvirksomheden. Og det ventes ifølge Bayer, at fusionen meget snart godkendes af USA"s konkurrencemyndigheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et af EU Kommisionens væsentligste krav til Bayer CropScience er frasalget af insecticider.

Blandt andet skal Aventis" insecticid baseret på aktivstoffet fipronil frasælges globalt.

Kommissionen tillader dog, at Bayer CropScience kan fortsætte salget gennem en licensaftale, men ikke på det europæiske og amerikanske marked.

Også insecticiderne etiprol, phosalone, cypermethrin og acetamiprid skal frasælges, men kun på det europæiske marked.

Bayer-produkter baseret på aktivstofferne cyfluthrin, beta-cyfluthrin, oxydemeton-methyl og fenamiphos skal også frasælges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den samme gælder den europæiske forretning inden for herbiciderne linuron og metamitron og fungiciderne iprodione, prochloraz, pyrimethanil, triticonazole og fluquinconazole.

Med kommisionens godkendelse har vi nu et resultat, som skulle sætte os i stand til at nå vores strategiske mål om at blive et af topfirmaerne i vores branche og på samme tid sikre den langsigtede konkurrenceevne for Bayer CropScience, siger den udpegede, arbejdende bestyrelsesformand for Bayer CropScience Dr. Jochen Wulff.