Abonnementsartikel

Såvel ensilagen som kraftfoderet skal være i orden, for at ydelse og sundhed i besætningen kan være i top, mener Jens Munch

Det lyder som en selvfølgelighed, men kommer ikke af sig selv – den gode foderkvalitet. Det ved blandt andet Jens Munch fra Serrridslev ved Horsens.

- Vi kan ikke være kritiske nok overfor vores leverandører af foderstoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mejeriet kræver, at vi leverer en første klasses kvalitet mælk, og når vi skal det, kræver det også et foder, der er i orden, siger han.

Et af de problemer, han selv er stødt ind i, har været en mangelfuld kvalitet af de foderpiller, han har fået hjem. En anden ting har været at få ensilagen god nok til både at give en høj ydelse og sikre en god sundhed hos køerne.

Stram styring nødvendig

Et andet forhold, som også skal være i orden, er styringen af foderudnyttelsen.

- Vi har besøg af vores kvægrådgiver hver måned, og ved disse besøg bliver fodereffektiviteten kontrolleret.

- Vi får også beregnet indtjeningen pr. kg energikorrigeret mælk og pr. ko dagligt, forklarer Jens Munch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og han kan konstatere, at selvom han gør en stor indsats for at holde et konstant, højt niveau, så svinger indtjeningen alligevel.

- I 1999/2000 tjente vi cirka 100.000 kroner mere end i 2000/2001, fordi vi havde bedre ensilage i 1999/2000. Baggrunden for en øget indtjening var en noget bedre ydelse, som også betød otte færre årskøer for at udfylde kvoten.

Ved den seneste effektivitetskontrol var der et restbeløb pr. kg mælk på 1,92 kroner og 30,3 kroner pr. ko dagligt. Tidligere har restbeløbet været oppe på 2,18 kr. pr. kg mælk.

- Vi høstede hveden til ensilage for sent, og den havde lidt af manganmangel tidligt i vækstsæsonen, så kvaliteten var som udgangspunkt ikke i orden, siger Jens Munch.

I flere år har Jens Munch brugt at samensilere vinterhvede og ærter, som blev dyrket i renbestand. Ærterne var forfrugt for vinterhveden. Men nu er det slut, idet majs er kommet ind i stedet for de to afgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højere udbytte

- For 25 år siden prøvede jeg også at dyrke majs til ensilage, men vores jord var for stiv til, at vi kunne køre på den i det sene efterår. Så vi holdt med majsen igen, siger Jens Munch.

Men nu er han villig til at prøve påny, og det er forventningen om et højere udbytte, der frister.

- I ærter kan vi hente cirka 6.000 foderenheder pr. hektar og i vinterhvede cirka 8.000 foderenheder.

- I majs forventer jeg at kunne høste cirka 10.000 foderenheder pr. hektar, og jeg tror, at vi med de sorter, der er udbudt i dag, kan høste noget tidligere, end vi kunne for 25 år siden, forklarer Jens Munch.

En anden årsag til skiftet til majs har været forbudet mod at bredsprede gylle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har en gammel gyllenedfælder, som vi brugte da vi havde foderroer, og den er vi igen begyndt at bruge til nedfældning af gyllen inden forårspløjningen til majs og vårbyg.

Analyserer ensilage

En del af kvalitetssikringen med hensyn til fodringen består i at få analyseret foderkvaliteten af ensilagen.

- Vi bruger standardanalyser, hvor vi får nøgletallene at vide såsom kg tørstof pr. foderenhed, gram fordøjeligt protein, AAT og PBV samt fyldefaktor, siger Jens Munch.

Men egentlig ville han gerne finde ud af, hvordan ensilagens kvalitet er med hensyn til protein.

- Det koster dog et par tusind kroner at finde ud af, om ensileringsprocessen har været optimal og bevaret flest mulige af de aminosyre-forbindelser, som er med til at give en højere ydelse, siger Jens Munch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når han overhovedet er begyndt at tænke i de baner, er det fordi han for tre år siden startede på at bruge ensileringsmiddel i tilknytning til at høst af afgrøden.

Tror på ensileringsmiddel

- Jeg har ikke kunnet se forskel på analyserne, men jeg tror brugen af ensileringsmiddel giver en bedre ensilage og dermed en højere ydelse, mener Jens Munch.

Engelske undersøgelser har vist, at brugen af ensileringsmidler baserede på mælkesyrebakterier giver en anden og kortere ensileringsproces.

Desuden bliver aminosyrerne (proteinet) ikke i så høj grad nedbrudt til lavere kvælstofforbindelser, som køerne udnytter dårligere end aminosyrerne.

Det første år brugte Jens Munch et tysk ensileringsmiddel, men de seneste to år har han brugt et amerikansk produkt ved Sil-All 4x4 (se omtalen i MaskinBladet fra den 19. april 2002). Dette produkt har han også tænkt sig at bruge til majsen, når den skal ensileres i det kommende efterår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forrige år lavede vi forsøg, hvor vi tilsatte midlet i den ene silo og ikke i den anden, og vi kunne se en effekt, idet analyser viste, at tørstofprocenten blev bedre.

- Jeg har en forventning om, at proteinet bliver mere tilgængeligt, for det viser engelske forsøg.

Kraftfoder i automater

Alle køer tilbydes ensilage og ammoniakbehandlet halm ad libitum. For yderligere at øge smageligheden af ensilagen bliver der brugt roemelasse svarende til knapt en foderenhed pr. ko dagligt. Roemelassen blandes i helsæden i forbindelse med udfodringen.

- Foderplanen er desuden baseret på, at køerne æder seks foderenheder helsædsensilage, halvanden i valset hvede plus tre typer kraftfoder, forklarer Jens Munch.

Kraftfoderet tildeles både i kraftfoderautomater og i malkestalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi giver et halvt kg Supermix ved hver malkning, og alle køerne får fire kg dagligt af en kraftfoderblanding, som Århusegnens har udviklet for mig.

Denne blanding består blandt andet af sojaskrå, rapskage, grønpiller, klid, solsikkeskrå, majsgluten, roepiller og citruskvas samt foderfedt plus vitaminer og mineraler. Garantien siger 25,5 pct. råprotein og 10,6 pct. råfedt for denne blanding.

Den anden blanding med et indhold af råprotein på 17,6 pct. og råfedt på 4,3 pct. udfodres efter ydelse efter 24 ugers laktation.

- Indtil da får de ældre køer fem kg dagligt og de øvrige fire kg, siger Jens Munch.

Når ydelsen er under 17,0 kg dagligt, er der ingen køer, som får den sidstnævnte blanding.