Verdens største koncern inden for kemiske produkter til landbruget er kommet ud med et dårligere resultat end forventet for de første tre måneder at 2002, skriver Financial Times.
Richard Steiblin, finansdirektør i Syngenta, siger, at de lavere salgstal i hovedsagen skyldes valutakursudsving. Men han siger samtidig, at der ikke kan ventes nogen markant bedring af lavkonjunkturen på landbrugsmarkedet i år.
Det britisk-schweiziske selskab henfører nedgangen i salget på 3,7 procent til en svag euro og svage asiatiske valutaer foruden til en stærk konkurrence på det vigtige amerikanske marked.
Omsætningen faldt fra 1.91 milliarder dollars til 1,84 milliarder dollars imod en anslået omsætning på1,9 milliarder dollars i de tre måneder indtil udgangen af marts. Salget faldt i perioden inden for næsten alle grene af koncernens produkter.





