300 medlemmer af den svenske organisation Djurens rätt har gået i protestmarch forbi pelsfarme i Blekinge.

Demonstrationen foregik fredeligt og roligt, hvilket arrangørerne overfor nyhedstjenesten Lantbruk.com begrunder med, at de ikke ville forstyrre de mink, som har unger i øjeblikket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge den presseansvarlige fra Djurens rätt, Eva Söderström, havde demonstrationen også deltagelse fra Danmark.

Efter marchen forbi minkfarme i Blekinge, tog demonstranterne videre til hovedkontoret for Sveriges pälsdjuroppfödares riksförbund, hvor slagordene lød mere højlydt end ved minkfarmene.

Djurens rätt hævder at have 46.000 medlemmer.