En nyslået doktor anbefaler, at man blander sit svinefoder ved hjælp af to basisblandinger, og at blandingsforholdet ændres kontinuerligt i takt med, at svinene vokser.
Det er seniorforsker Sigurd Boisen, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, Danmarks JordbrugsForskning, som fremsætter sin anbefaling på grundlag af en større forskningsindsats, der har resulteret i en doktorafhandling om emnet. Han forsvarede for nylig afhandlingen på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Anbefalingen af at ændre kontinuerligt på foderblandingen til slagtesvinene skyldes, at det ifølge Sigurd Boisen er vigtigt at afstemme foderets indhold af fordøjelige aminosyrer i forhold til foderets energibidrag for at optimere grisenes forsyning med næringsstoffer i forhold til deres varierende behov for næringsstoffer i løbet af tilvækstperioden.
Start og slutblanding
Sigurd Boisen mener, at en optimal startblanding med lavt fiberindhold og et højt indhold af protein og fedt samt en optimal slutblanding med et højt indhold af fibre og et lavt indhold af protein og fedt bør indgå som to elementer i den kontinuerligt ændrede foderblanding til slagtesvinene.
- Næringsstofbehovet ændres betydeligt i løbet af grisenes vækst indtil slagtning. Der er derfor et tilsvarende behov for at ændre foderets sammensætning i løbet af denne vækstperiode, fastslår han.
- Foderets proteinindhold spiller en vigtig rolle for produktionsresultaterne i svineproduktionen. Det gælder både for den daglige tilvækst, foderudnyttelsen og kødprocenten.
Foderets indhold af fordøjelige aminosyrer i forhold til foderets energiværdi er i de fleste lande en central faktor ved foderoptimering.
- I Danmark udtrykkes aminosyrebehovene i gram fordøjelige aminosyrer pr. foderenhed (f.eks. gram fordøjeligt lysin/FEs). Behovet for fordøjeligt Lysin/FEs er ved fravænning cirka 10,5 gram, men ved 100 kg kun cirka 5,5 gram.
Behovene for de andre essentielle aminosyrer falder tilsvarende igennem væksten.
Bedre fodervurdering
Det er ifølge Sigurd Boisen en vigtig forudsætning for at kunne afstemme foderets sammensætning til behovene, at indholdet af fordøjelige aminosyrer er præcist afstemt med foderets energibidrag.
Et nyt dansk fodervurderingssystem, hvor aminosyrernes fordøjelighed baseres på de enkelte aminosyrers tyndtarmsfordøjelighed, og hvor proteinets og de forgærbare kulhydraters energiværdi (der ifølge Sigurd Boisen ofte overvurderes i det nuværende system) bestemmes mere korrekt, er i øjeblikket under færdigudvikling og forventes implementeret i praksis i løbet af de kommende år.
Da protein består af 20 forskellige aminosyrer, hvoraf de 10 er livsnødvendige (essentielle), fordi de ikke kan dannes af grisen selv, bestemmes proteinets kvalitet og potentielle udnyttelse af indholdet af den først begrænsende aminosyre for proteinets udnyttelsesgrad.
Ekstra aminosyrer
- Supplering med rene industrielt fremstillede præparationer af de først begrænsende aminosyrer (lysin, treonin og methionin), kan derfor forbedre proteinkvaliteten betydeligt og dermed reducere proteinbehovet, oplyser Sigurd Boisen.
Han tilføjer, at det ved supplering med aminosyrer imidlertid er vigtigt at kende indholdet og behovet for alle de øvrige essentielle aminosyrer, da man i modsat fald risikerer, at én af disse er begrænsende for proteinets kvalitet i den færdige blanding.
Det vil dog næppe foreløbigt blive relevant at supplere med disse essentielle aminosyrer. Dels fordi de er for dyre at producere, og dels fordi supplering med disse oftest kun kan forventes at give en marginal forbedring af kvaliteten i sammenligning med at anvende en hensigtsmæssig sammensætning af proteinkilder til den pågældende produktion.
Normer kendes ikke
De danske normer for essentielle aminosyrer er baseret på de bedst mulige skøn ud fra forskning og praktiske erfaringer.
Da det danske energivurderingssystem adskiller sig fra udenlandske systemer, er det ikke muligt at sammenligne direkte til udenlandske normer.
De relative normer for de enkelte aminosyrer varierer dog en del i de forskellige lande, hvilket viser, at de korrekte behov for fordøjelige aminosyrer endnu ikke kendes med sikkerhed.
Desuden synes de danske normer for fordøjeligt råprotein for slagtesvin at være overvurderet med op mod 20 procent.
Dette kan dog have den fordel, at forbedring af proteinkvaliteten ved supplering af de først begrænsende aminosyrer reducerer risikoen for, at en af de øvrige essentielle aminosyrer (imod forventning) bliver begrænsende.
For få blandinger
I Danmark er det almindelig fodringspraksis for smågrise og slagtesvin at anvende en fravænningsblanding de første to til tre uger efter fravænning.
Derefter fodres med en smågriseblanding de næste fem til seks uger, indtil grisene overføres til slagtesvinestalden, hvor de får et slagtesvinefoder, eventuelt startende med en ungsvineblanding.
- Denne fodringspraksis med få blandinger igennem et vækstforløb med så store ændringer i næringsstofkravene betyder således uvægerligt et overskud af protein i foderet og dermed et forholdsvis stort kvælstoftab, siger Sigurd Boisen.
I den nuværende produktion af slagtesvin i Danmark forbruges ca. 8,0 kg N pr. produceret slagtesvin på 100 kg levende vægt. Heraf aflejres ca. 2,8 kg N, hvilket betyder, at der er en udskillelse på cirka 5,2 kg N pr. produceret slagtesvin. Det svarer til cirka 115.000 tons N fra den årlige produktion på 22 millioner.
- På den anden side er der dog også forsøg, som tyder på, at underforsyning af protein i en periode kan kompenseres ved en øget udnyttelse i den senere vækst, tilføjer Sigurd Boisen.
- Foderets sammensætning og fodringsstrategien skal derfor tilpasses, således at en kort midlertidig underforsyning med protein kan kompenseres i den efterfølgende vækst, anbefaler han.
Men han mener dog ikke, at det kan lade sig gøre ved at anvende samme blanding fra 30 kg til 100 kg, uden at det resulterer i et klart proteinoverskud i den sidste del af perioden.
Kontinuerlig blanding
I Holland anvendes i vid udstrækning tre blandinger i slagtesvineperioden, der strækker sig fra 25 til 110 kg levende vægt.
- Den ideelle fodring i denne periode ville imidlertid fås ved anvendelse af multifasefodring ud fra to forblandinger, der netop matcher behovene ved henholdsvis start (høj i protein og fedt og lav i fibre) og slut (lav i protein og fedt og eventuelt høj i fibre), anbefaler Sigurd Boisen.
- Kønsvis fodring ved opdeling af galte og sogrise vil yderligere kunne optimere fodringsbetingelserne og dermed forbedre foderudnyttelsen og reducere kvælstofoverskuddet i slagtesvineproduktionen, lyder hans råd til yderligere optimering.
