Allerede i indkørslen hos Ib Aunsager får man indtryk af at befinde sig på den canadiske prærie snarere end i Nordjylland, nærmere betegnet uden for Dokkedal syd for Limfjorden. Der er ikke meget traditionel danske bondegård over ejendommen, der ud over stuehuset består af to store lader samt et værksted og en smedje.

Bygningerne giver indtryk af, hvad de rummer. Det er nemlig ikke store, nye traktorer, der fyl-der op derinde. Derimod er det amerikanske traktor-teknologi fra 80"erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lige fra Ib Aunsager etablerede Farmer Service i 1984, har han anvendt knækstyrede traktorer. Det begyndte med en brugt MF 1200, der blev forsynet med turbo og sat foran en Hesston storbal-lepresser.

- Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg er bidt af de knækstyrede – det er jeg bare, siger Ib Aunsa-ger.

Det blev hurtigt til yderligere to MF 1200 også med hver deres Hesston. 1200-modellerne blev forsynet med turbo, der øgede effekten til 150 hk mod de oprindeligt 105.

Det blev i årenes løb til otte MF 1200, hvoraf de 6 kører endnu, mens resten bliver brugt til at tage reservedele fra. Desuden har han tre stk. af efterfølgeren MF 1250.

Men efterhånden som mejetærskerne blev større, steg behovet for mere trækkraft til storballepresserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mange steder samler vi halmen op efter 30 fods mejetærskere, siger Ib Aunsager.

- 1200-modellen har en sekscylindret motor sat sammen med en gearkasse fra en af MF"s fire-cylindrede traktorer. Allerede ingeniørerne på fabrikken havde spændt skruen til yderste. 1200-traktorerne kunne trække det, fordi vi kører på flade arealer. Men vi forlangte for meget af dem. Og de ældste 1200-traktorer var efterhånden ved at være 30 år gamle.

- Jeg plejer at sige til andre, der også godt kan lide MF 1200-traktorerne, at hvis de selv kan skrue om natten, så kan de blive millionær med disse traktorer. Men skal man betale andre for det, ender man på fattiggården, siger Ib Aunsager.

Efterhånden blev reparationsfrekvensen for lille. Jeg tror, at vi har lavet gearkasse 50 gange i årenes løb. Og på en af 1200-erne havde vi et alvorligt motorhavari kun 1 uge efter en større gear-kassereparation, siger Ib Aunsager.

375 hk

Som trækkraft til storballepresserne importerede han i stedet to store Massey Ferguson fra Eng-land - en 265 hk 4840 og 325 hk 4880. Begge traktorer er fra starten af 80"erne. Senere blev det til to 4880"ere mere, også fra England. Ib Aunsager har fast abonnement på blade og kataloger fra auk-tionsholdere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den senest tilkomne er også den største – en 375 hestes model 4900, der kom hjem fra Alberta i Canada i efteråret 2001. Den har fået sin debut foran ammoniaknedfælderen her i foråret.

- Vores gamle 1200-traktorer kan sagtens køre 20 år mere - de er faktisk i bedre stand, end da jeg købte dem. Men hvis vi var blevet ved med at forlange så meget af dem, skulle vi køre om da-gen og reparere om natten. Det er jeg blevet for gammel til. Jeg gider ikke pukle så meget mere. Jeg er træt. Derfor de store amerikanere - de går ikke i stykker, når de først er lavet i stand, siger Ib Aunsager.

1200- og 1250-traktorerne bliver nu brugt til det lettere arbejde med at hente og stable storbal-lerne. Til det formål er de blevet udstyret med et frontmonteret trucktårn, som kan stable ballerne i syv etagers højde. Hjemkørslen foregår dels med lastbil, dels med hjemmebyggede vogne, der kan laste 23 storballer.

En hurtigkobling på traktoren gør det muligt at koble vognen til og fra på et øjeblik, sådan at hele hjemkørslen kan klares af én mand.

14.000 om året

- Jeg plejer at sige til andre, der også godt kan lide MF 1200-traktorerne, at hvis de selv kan skrue om natten, så kan de blive millionær med disse traktorer. Men skal man betale andre for det, ender man på fattiggården, siger Ib Aunsager. Hovedaktiviteten hos Farmer Service er stadig pres-ning af storballer, som han leverer 14.000 af om året. En stor del leveres direkte fra marken, resten opbevares i to haller på hver 2.700 kvadratmeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ib Aunsager har netop købt en storballepresser mere og kører i år med fire pressere for at kunne servicere kunderne bedre. Hans ældste presser har presset 40.000 baller.

Ammoniak fra Polen

Ib Aunsagers tredje aktivitet er ammoniaknedfældning. På et tidspunkt, hvor ammoniak ellers er på vej tilbage, er han gået den modsatte vej og har opkøbt en række ammoniak-tankanlæg fra dem, der er ophørt med udkørslen.

Det er med til at gøre ammoniakken mere konkurrencedygtig, at han selv henter den i Polen, hvor den kan købes til 2,57 kr. kiloet. Til det formål er en lastvognsanhænger med ADR-godkendelse til vejtransport netop blevet indkøbt i Frankrig.

Den bliver trukket af en ældre Renault-lastbil, der til dagligt bruges til transport af halm, men som får ladet udskiftet med en ammoniaktank.

- Jeg er ikke helt sikker på, at det er det rigtige, jeg gør. Men det må tiden vise, siger Ib Aunsa-ger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dræner 80.000 meter

Årets sidste aktivitet er dræning, hvor Ib Aunsager dræner 80.000 meter hvert år. Drænemaski-nen bliver kørt af en mand, der stort set forestår alt drænearbejdet selv.

- Han tager selv ud og vurderer nye projekter. Det kan han lige så godt, frem for at jeg selv gør det og bagefter skal sætte ham ind i tingene.

Som fyld har Farmer Service i nogle år brugt muslingeskaller, men stopper nu med dette, fordi der er for store omkostninger ved at håndtere dem. I stedet benyttes rør omviklet med typar, der en slags strømpe, der forhindrer sand i at trænge ind.

Kun to ansatte

Til dagligt er der kun to ansatte ud over Ib Aunsager selv og hans søn Nuno, der for nylig er blevet medejer.

- I høsten er vi 10 mand. Jeg er så heldig, at jeg stort set kan ansætte de samme sæsonarbejdere år efter år. Det er kun nødvendigt med en enkelt eller to nye hvert år, og i år slet ingen.