Abonnementsartikel

Den 1. juni giver både Aalborg og Hjørring plads til arrangementer, der skal vise mangfoldigheden i dagens landbrug

En lang række organisationer og foreninger med tilknytning til landbruget holder lørdag den 1. juni landbrugsdag i både Aalborg og Hjørring.

Arrangementerne starter klokken 10 og vil henholdsvis finde sted på C. W. Obels Plads i Aalborg og Cityscenen i Hjørring. Begge steder kan man se og eventuelt deltage i en lang rækkke aktiviteter, der viser nogle af de mange facetter, som landbrugslivet består af i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der bliver mulighed for at se husdyr, redskaber og værktøj fra landmandens hverdag. For at høre om økologiske mejeriprodukter, kartoflen og dens muligheder og om, hvordan man uddanner sig til landmand. Og der bliver mulighed for at malke en ko, strigle en hest og deltage i forskellige konkurrencer.

Formålet med landbrugsdagen er at skabe kontakt til andre grupper i samfundet og øge forståelsen for landbruget og dets dagligdag.

Blandt de organisationer, der står bag arrangementet, er LandboNords kreds 1, Aalborg Amts Landboforenings 4H og Husholdningsdudvalg, Landbrugets Skolekontakt , Landbrugets Samfundskontakt, Dansk Fåreavl Nordjyllands Landbrugsskole med mange flere.