EU"s kornmarked bliver i disse måneder oversvømmet med korn fra tredjelande. På ni måneder – fra juli 2001 til marts i år – er der blevet importeret 10 mio. tons korn til EU.

Det er en stigning på godt 150 procent i forhold til samme periode året forinden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kornet kommer primært fra østeuropæiske landmænd, som oplevede en fantastisk høst sidste år.

Ukraine producerede således 39 mio. tons korn i 2001, hvilket er en stigning på 15 mio. tons på et år.

Og Ukraines landbrugsminister, Serhiy Ryzhuk, meddelte for nylig, at indeværende års produktion trods tørke forventes at nå næsten samme niveau. Hans aktuelle prognose lyder således på 36,6 mio. tons for årets høst.

Dermed er Ukraine et godt eksempel på det pres, som de østeuropæiske landmænd lægger på Danmarks – og resten af EU"s – producenter.

- De danske landmænd, som har satset og gemt kornet, taber nu. Men det er også de landmænd, som har haft råd til at holde på kornet, siger Klaus Jørgensen, fuldmægtig i Landbrugsraadets internationale afdeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uudnyttet potentiale

Presset kan blive endnu hårdere de kommende år, idet potentialet langt fra er udnyttet fuldt ud i de østeuropæiske lande.

Det viser MaskinBladets analyse af produktionen i østlandene og EU.

De 10 lande, som aktuelt kandiderer til EU, producerede 68 mio. tons korn i 2001. Det svarer til 37 procent af EU"s samlede kornproduktion det år.

Men de nye EU-lande har et samlet kornareal, som er 66 procent af EU"s.

Det betyder, at der er et stort, uudnyttet potentiale i de kommende EU-lande, hvis produktion vil stige markant, såfremt de formår at hæve produktiviteten til et niveau lig EU"s.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Havde EU-ansøgerlandene haft samme produktivitet som EU-landene, ville deres produktion have været på 120 mio. tons i 2001 – næsten en fordobling i forhold til de 68 mio. tons, de rent faktisk producerede.

- Levestandarden forventes at stige i de kommende EU-lande, og dermed vil de forbruge mere kød på bekostning af kornprodukter. Der skal tre gange så meget korn til at få den samme mæthedsfornemmelse i kød. Så hvis bare levestandarden følger med stigningen i produktiviteten, er jeg ikke nervøs.

- Men hvis store, udenlandske selskaber investerer i Østeuropa og kommer med ny teknik med videre, så kan produktiviteten hentes hjem hurtigere, og så kan situationen være mere alvorlig, siger Henrik Høegh, præsidiemedlem i Landbrugsraadet.

EU producerede gennemsnitligt 4,95 tons korn pr. hektar i 2001. Gennemsnittet for de 10 EU-ansøgerlande var 2,79 tons pr. hektar.

Kan omfordele

Foruden en potentiel gevinst i form af en forbedret produktivitet viser tallene, at de østeuropæiske lande har en anden stor, uudnyttet ressource. Således havde de 10 EU-ansøgerlande godt 24 mio. hektar med kornproduktion i 2001 ud af et samlet landbrugsareal på 43 mio. hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der kan meget nemt ske en omfordeling fremover, idet østlandene har et stort areal med græs og kartofler. Så deres kornareal er relativt lille i forhold til lande som Danmark og Tyskland, fortæller Klaus Jørgensen fra Landbrugsraadets internationale afdeling.

Han betegner kvaliteten af de kommende EU-landes jord som værende på niveau med de nuværende EU-landes.

De gamle Sovjet-stater

En ting er, hvordan de nuværende medlemmer af EU skal tackle situationen, når unionen bliver udvidet med 10 lande, som i løbet af en årrække vil kræve samme adgang til markedet, som de gamle EU-lande.

Noget andet er presset fra de østlande, som ikke kandiderer til EU.

Alene de tre lande Rusland, Ukraine og Kazakhstan producerede i 2001 mere end dobbelt så meget korn, som de 10 EU-ansøgerlande gjorde tilsammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og med en produktion på 138,8 mio. tons var produktionen i disse tre lande knap 25 procent lavere end i EU.

Deres landbrugsareal er med 188 mio. hektar mere end dobbelt så stort som EU"s. Og selv efter EU-udvidelsen, når EU har 25 medlemdslande, vil de tre tidligere Sovjet-landes landbrugsareal være 60 procent større end EUs.

Sidste år producerede Rusland, Ukraine og Kazakhstan korn på godt 66 mio. af deres 188 mio. hektar.

Toldbarrierer er EU"s svar på truslen herfra. Men det er et forsvar, som verdenshandelsorganisationen WTO forsøger at nedkæmpe. For toldbarrierer harmonerer ikke med fri handel.

- Jeg tror, at der i den næste WTO-aftale vil være mulighed for at have en form for importtold. Men den vil være mindre og mindre beskyttende end den, der er i dag, vurderer Henrik Høegh.