Otte gange er danske kvægbesætninger indtil videre blevet ramt af BSE. Og sandsynligvis vil yderligere fire landmænd miste deres besætninger på grund af sygdommen i år.
Konsekvenserne er alvorlige for de ramte landmænd, og situationen bliver ikke bedre af, at man endnu ikke med sikkerhed kan fastslå, hvorfor nogle bliver ramt, mens andre går fri.
Det forsøger de danske veterinære myndigheder at gøre noget ved.
- Problemet er, at man ikke kan sige noget med sikkerhed på baggrund af otte tilfælde. Derfor har Fødevaredirektoratet taget kontakt til de tyske veterinærmyndigheder og foreslået, at vi laver et fælles projekt, som skal slå fast, om fedt i mælkeerstatninger kan være årsagen til BSE-tilfældene, forklarer Lisbeth Munksgaard, afdelingsleder i Plantedirektoratet.
Samme mælkeerstatning
Et fællestræk ved de første syv BSE-ramte danske besætninger er, at de har fået den samme mælkeerstatning.
- Vi har rettet fokus mod mælkeerstatninger, fordi det var iøjnefaldende allerede efter de tre første tilfælde.
- Men vi har ikke specielt mistanke til den mælkeerstatning, som de smittede besætninger har fået. Ifølge branchen har denne mælkeerstatning været vidt udbredt i Danmark, men det er jo ikke alle landets dyr, der er blevet smittet. Og der er brugt det samme fedt i den, som i andre typer mælkeerstatninger.
Alle undersøges
Når et dyr smittes med BSE, undersøger Plantedirektoratet, hvilket foder dyret har fået.
- Vi får fakturaer fra perioden hvor dyret var seks måneder og til 20 måneder før smitten blev konstateret, fordi inkubationstiden er 20 måneder. De fakturaer undersøger vi, og vi kontakter foderstofvirksomhederne, som sender informationer om foderets indhold og om øvrige produktionsforhold. Dette sammenholder vi med Plantedirektoratets kontrolresultater for perioden.
- Det puslespil stykker vi sammen til en rapport om, hvilket foder dyret har fået, og hvad der kan have været i foderet. Vi leder først og fremmest efter kød- og benmel, men nu ser vi også på oprindelsen af fedt i produktet, forklarer Lisbeth Munksgaard.
På baggrund af sådanne undersøgelse kan Plantedirektoratet derfor fastslå, at det syvende tilfælde af BSE var fodret med svinefoder, som var produceret et sted, hvor der blev benyttet kød- og benmel.
- Ved de andre tilfælde har vi ikke kunnet påpege forurening med kød- og benmel. Derfor har vi kigget på det animalske fedt, siger Lisbeth Munksgaard.
- Men det er meget vigtigt, at landmændene kun bruger foderet til den dyrekategori, der er beregnet til. Det er også vigtigt, at de undgår, at hunde og katte bliver fodret samme sted som de øvrige dyr, siger Lisbeth Munksgaard.
Sket er sket
Derudover kan man som landmand ikke gøre meget andet end at håbe det bedste, for den smittekilde, som nu forårsager BSE, er det for sent at gøre noget ved.
- Jeg er rimelig tryg ved, at der i dag er styr på anvendelsen af kød- og benmel og animalsk fedt. Men det, der er fodret med i 1996 og 1997, kan vi ikke lave om på. Det er der nu engang fodret med, siger Lisbeth Munksgaard.
Den fælles undersøgelse med de tyske myndigheder vil strække sig over flere år, forventer hun.
