Abonnementsartikel

Jørgen Tranberg er én af Samsøs ni mælkeproducenter, og som tilflytter har han forudsætningen for at sammenligne udfordringerne med fastlands-producentens

"Jørgen Tranberg er en spændende person. Han er godt nok tilflytter – men han er fuldt integreret."

Omtrent dette skudsmål fik mælkeproducent Jørgen Tranberg, Brundby, af en indfødt samsing, da MaskinBladet for nylig besøgte øen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jørgen Tranberg griner af skudsmålet, for efter 19 år som lokal mælkeproducent og aktiv deltagelse i mange initiativer på øen, føler han sig ganske godt integreret.

Men tilflytter-etiketten hænger ved ham - dog med den pligtskyldige, politisk korrekte tilføjelse, at han er fuldt integreret.

Før han købte gården ved Brundby, havde han aldrig været på Samsø, men ved sit første besøg på øen, kunne han konstatere, at kornet nærmest væltede ud over markerne, og Jørgen Tranberg så masser af gode roemarker. Han oplevede således en betydelig kontrast til sin jyske hjemstavn på Varde-Grindsted-kanten.

God majs-jord

Ifølge Jørgen Tranberg er jorden her på det sydlige Samsø god (JB4-JB6). Og han betegner også klimaet som godt, selvom det kniber lidt med nedbøren.

- Vi har en varm og lækker jord. Den er stadig tør, og der er fortsat grøde i oktober. Dog er det nødvendigt at vande græsset lidt i tørre perioder, og dermed bliver det relativt dyrt at producere græs, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld mener han, at klimaet er vældig godt til majs, fordi nedbøren ikke betyder så meget, da majsen har rødder, der gør den i stand til at hente vand længere nede i jorden.

Jørgen Tranberg vurderer, at fordelene ved Samsø-jorden svarer til, at man her kan nøjes med et betydeligt mindre areal end kollegaerne i Nordjylland for at producere foderet til køerne.

Tidligere forsøgsgård

Jørgen Tranberg driver i dag 75 hektar med 108 køer i løsdrift og dybstrøelse (for tiden er der 102 køer) plus opdræt. Hans mælkekvote er 900 tons, og i de seneste måneder har produktionen været 9.303 kg EMK med 3,95 procent fedt og 3,28 procent protein.

Da han overtog gården den 1. oktober 1984, var det en forsøgsgård under Kvægavlsforeningen Hærvejen. Der var 16 hektar til bedriften, og køerne var forsøgskøer, som blev udgangspunktet for Jørgen Tranbergs opbygning af sin besætning.

En del af forsøgene drejede sig om at følge køer med en lav ydelse, og Jørgen Tranberg regnede med, at han blot skulle bruge gode tyre for at opnå gode køer, men i dag siger han, at de dårligste køer skulle have været slagtet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter to år på gården fik besætningen IBR, og det var ikke sjovt som tilflytter at have øens eneste IBR-ramte besætning, erkender Jørgen Tranberg.

Bonde uden brok

Jørgen Tranberg er tydeligvis ganske godt tilfreds med både ø-livet og tilværelsen som landmand.

- Her er hyggeligt, og om sommeren er der masser af liv på øen, siger han.

- Det er hyggeligt nok at ha" køer, og bedriften passer til fodermesteren og mig, mener Jørgen Tranberg.

I øvrigt slipper han let om ved den administrative side af at have en fodermester.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han tæller selv sine timer og ringer dem ind til landboforeningen, som laver lønsedlen. Det fungerer rigtig godt, siger Jørgen Tranberg.

Han roser den lokale landboforening på Samsø, som også klarer bogholderiet.

- Jeg afleverer bare alle bilag, fortæller han.

Beholder køerne

Han har ingen aktuelle planer om at sætte køerne ud, selvom han vurderer, at der ikke kommer en kvægmand på gården efter ham.

Og han tror, at det kan blive vanskeligt at komme igennem med ret store udvidelsesplaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

250 meter fra gården ligger der en gammel skole, og her er der indrettet 25 boliger.

- Mon man så kan få en VVM-tilladelse, spørger han.

Jørgen Tranberg er meget opmærksom på de mulige konflikter, som naboskabet med den bymæssige bebyggelse kan give, og han vil da også invitere beboerne ned for at se, hvad der foregår på bedriften.

Som et eksempel på, hvordan konflikter kan forebygges, nævner han en erfagruppe-kollega, som udsender et brev i nabolaget med de datoer, han skal køre gylle. Brevet indeholder også vaskepoletter til en autovaskehal, så naboerne kan få vasket eventuel gylle af bilerne.

Jørgen Tranberg er medlem af en erfagruppe med mælkeproducenter fra hele landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det giver input og inspiration.

Affaldskartofler

En del af grovfoderet til Jørgen Tranbergs køer er affaldskartofler. Han bruger vaskede kartofler i helsæden, og de uvaskede bruges til kvierne. Prisen er mellem nul og fem øre pr. kg, og det giver ifølge Jørgen Tranberg en pris pr. foderenhed på cirka 25 øre.

- Køerne yder aldrig mindre på kartofler, underdriver Jørgen Tranberg.

- Selv en mæt ko vil spise en kartoffel, og vi har aldrig oplevet, at en kartoffel har sat sig fast i halsen på en ko.

Køerne får 10 kg kartofler dagligt, hvilket ifølge Jørgen Tranberg omtrent svarer til to kg korn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis vi mangler kartofler, bruger vi bare korn i stedet uden at ændre på de øvrige elementer i foderplanen, siger han.

Og det har tilsyneladende aldrig givet problemer at veksle mellem korn og kartofler.

Friske kalve

Kalvene står ude i hytter året rundt og fodres med lidt kraftfoder og halm samt tre liter sødmælk.

- Der er næsten altid råmælk eller mælk med forhøjet celletal, som alligevel ikke skal med i mælketanken. Vi strøer to gange om ugen, og vi har overhovedet ingen problemer med fluer, som ellers kan være en dyr plage at bekæmpe, siger Jørgen Tranberg.

Han konstaterer, at arbejdet med kalvene er nemt, og at den friske luft har en god indvirkning på kalvenes sundhedstilstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har aldrig en syg kalv, siger han.

Nogle af kvierne har fået plads i en køresilo, som er tom her i sommertiden. De lidt større kalve går i nogle bokse, der er indrettet i den gamle kostald.

Videoovervågning

Kælvekøerne går i en stor boks, hvorfra der er direkte udgang til en anden tom køresilo. Inde fra køkkenet kan Jørgen Tranberg følge køerne i kælveafdelingen fra en lille tv-skærm.

- Det er lettere at tage sig sammen til at gå herud i køkkenet en kold vinternat, end det er at gå ud i stalden, erkender han.

Jørgen Tranberg er meget tilfreds med afdelingen, hvor luften er frisk, og med køerne lige uden for døren skal der aldrig hentes en kalv ude på marken.

Videoovervågningen dækker i øvrigt fire forskellige steder i staldene og hjælper også med til at forbedre brunstkontrollen i afdelingen med kvier.

- Ofte er det ikke til at se, om en kvie er i brunst, når man kommer i stalden ved fodertid. Når der falder ro over flokken, kan man bedre se, om de springer.

Jørgen Tranberg mener i øvrigt, at resultatet af insemineringerne er for ringe.

- Kun cirka 30 procent af køerne bliver drægtige ved første inseminering, selvom kælvningerne forløber uden komplikationer og efterbyrden også kommer uden komplikationer.

Kælvninger en omkostning

Ifølge Jørgen Tranberg er det dog ikke noget problem i forhold til mælkeproduktionen.

- Jo yngre kvierne er, når de kælver, og jo færre kælvninger i besætningen, jo billigere mælk producerer man, siger han.

- Antallet af munde der skal mættes i forhold til mælken i tanken er afgørende. De første 4.000 liter mælk fra en ko tjener vi intet på. En ko har kostet 7.000 kroner at lave, og den kan måske indbringe 2.000 – 3.000 kroner til slagt. En kælvning er en omkostning. En kalv koster i gennemsnit 400 kroner i udgift til inseminering, men den er ingenting værd.

- Det er ligefrem en ulykke, hvis en syg kviekalv overlever, lyder en provokation fra Jørgen Tranberg.

Han begrunder det med, at den skal passes i to et halvt år, og man får næsten intet for den. Og på Samsø er der med kun ni mælkeproducenter ikke et marked for overskydende kvier.

Derfor gør det ikke noget, hvis der går 15 måneder imellem hver kælvning, for efter så lang tid kan en ko stadig yde så meget, at det er værd at malke den.

- Den kan sagtens give 25 kg, siger han.

Udfordringer som ø-bonde

Arla henter mælken fra de ni besætninger på Samsø hver dag uden ekstra omkostninger for ø-bønderne. Heller ikke slagtedyrene koster ekstra at få hentet. Slagteriet samler sammen til en transport hver onsdag, men tilmeldingen af dyr foregår efter princippet om først til mølle, og der kan derfor nogle gange opstå ventetid for at komme af med dyr.

To foderstoffirmaer er repræsenteret på Samsø, og Jørgen Tranberg køber nogle gange et helt hængertræk til siloen. Alligevel skønner han, at kraftfoderet koster fem til ti kroner mere pr. tons på Samsø i forhold til prisen på fastlandet.

Jørgen Tranberg dyrker ikke længere roer, og sidste vinter købte han i stedet 50 tons roepiller fra Tyskland.

- Jeg er nødt til at købe den letfordøjelige stivelse.

Energi-ø

Udover kvægbruget bruger Jørgen Tranberg også en del tid som formand for et selskab, der skal rejse 10 rekordstore havvindmøller på hver 2,3 MW. Det er tanken, at møllerne på længere sigt skal være med til at opfylde Samsøs ambitiøse målsætning om i løbet af få år at blive selvforsynede med vedvarende energi.

Det er ifølge Jørgen Tranberg meningen, at de 102,4 meter høje møller med 41 meter vinge-radius skal producere energi til blandt andet fremstilling af brint, som øens færger, busser og andre køretøjer på længere sigt skal bruge som brændstof.

Kommunen skal eje de fem af møllerne, mens tre bliver ejet af private på Samsø, og de to sidste bliver ejet af henholdsvis Difko og 3.150 anpartshavere. I øjeblikket er Jørgen Tranberg i gang med at sælge anparterne på hver 7.500 kroner til interesserede over hele landet.

Projektet ventes i alt at løbe op i 240 millioner kroner.

Koster tid

Det er et omfattende projekt, som Jørgen Tranberg er sat i spidsen for, og han erkender også, at posten har taget mere tid, end han havde ventet. Som illustration på tidsforbruget fortæller Jørgen Tranberg, at hans telefonregning i seneste kvartal blev 5.600 kroner.

Men vindenergien er ikke fremmed for Jørgen Tranberg, for på hans mark står allerede en én MW Bonus-mølle med en vingeradius på 27 meter.

- Møllen står godt, for dens årlige kapacitet er angivet til 2,4 millioner kW ved 100 procent belastning, men i de seneste 12 måneder har den alligevel produceret 2,6 millioner kW uden at der har været ekstraordinært meget blæst, siger Jørgen Tranberg.