Den tyske Bundesdag har givet dyr grundlovssikrede rettigheder, skriver CNN.

543 medlemmer af Forbundsdagen stemte for forslaget, mens 19 stemte imod og 15 undlod at stemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Artikel 20a i Tysklands grundlov lyder nu således:

"Staten tager ansvar for at beskytte det naturlig grundlag for liv og dyr i de fremtidige generationers interesse."

Loven vil først og fremmest få virkning for forsøgsdyr. Loven betyder bl.a., at forbundsdomstolen bliver nødt til at afveje hensyn til de økonomiske interesser bag dyreforsøg mod dyrenes nye rettigheder.

Dyreaktivister har allerede meddelt, at de vil bruge den nye lov til at ændre, hvad de betegner som uanstændigt lange transporttider for dyr.