Abonnementsartikel

Tidligere statsbrug, ejet af de nuværende og tidligere medarbejdere, er stærkt på vej til at producere lige så effektivt som EU-landmændene

- Vi har en mark med 200 hektar vinterhvede, og hvis det går som forventet, høster vi 70 hkg pr. hektar, forklarer Antanas Jonynas.

Han har i mere end 30 år arbejdet på Labunava Agricultural Company. Sådan har det nu ikke heddet hele tiden, for frem til 1989, hvor Litauen var under Sovjetunionens overherredømme, var det ikke et privatejet selskab, men et statsdrevet kollektivbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Måske lyder udbyttet på 70 hkg vinterhvede pr. hektar ikke af det helt store. Men man skal som besøgende på det 3.000 hektar store brug have i baghovedet, at mulighederne for at drive jorden optimalt har været udelukket i årtier.

- Udover markbruget har vi malkekøer, svineproduktion, kødkvæg og eget slagteri samt slagterbutikker, fortæller Antanas Jonynas, formand og direktør på det tidligere statsbrug.

Når man kommer frem til Labunava Agricultural Company, der ligger i den nordlige del af Litauen, bliver man overrasket over stedets størrrelse. Der hersker også en god orden på stedet.

Her er masser af beboelser, skole, kulturhuse, butikker, hotel, sauna, indendørs- og udendørs svømmebassin - og selvfølgelig mange landbrugsbygninger. Faktisk er det en hel landsby – et selvfungerende landsbysamfund med cirka 1.000 beboere inklusive medarbejdere, pensionister og voksne med job udenfor bruget.

Labunava Agricultural Company er ejet af 380 nuværende og tidligere medarbejdere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lejer jorden

Jorden er af god bonitet, og landskabet bølger sig kun svagt, hvilket giver god plads til de store marker.

Markplanen ser i 2002 sådan ud:

Resten af marken – ca. 620 ha - er udlagt med blandt andet ærter til modenhed og lucerne.

Hidtil har ploven været et vigtigt redskab, men den er nu på vej ud til fordel for den reducerede bearbejdning af jorden.

Ingen jord til selskaber

- Selskaber kan ikke køber jord her i Litauen, forklarer Antanas Jonynas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi vil dog købe jord, lige så snart lovgivningen åbner op for muligheden, og til det formål vil vi bruge SAPARD-programmet.

Dette program rummer milliarder af euro og er finansieret af EU med henblik på at forberede de 10 EU-ansøgerlandes landbrug på den kommende konkurrencesituation – især med hensyn til det teknologiske stade.

God maskinpark

Umiddelbart er SAPARD-midlerne således beregnet til at købe maskiner og forbedre produktionsbygningerne – blandt andet også på miljøsiden.

Maskinparken på Labunava Agricultural Company er imidlertid allerede oppe på vestligt niveau, selvom der stadig holder russiske traktorer i massevis inde på det omhyggeligt afspærrede og overvågede maskinområde.

- Vil I købe de to Kirovec-traktorer med 12-cylindrede V-motorer, spørger Antanas Jonynas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen er sat til 60.000 kroner stykket, men vi takker pænt nej til tilbuddet.

Så de fem splinternye John Deere-traktorer med ydelser fra 300 til 175 hestekræfter må pænt finde sig i at dele arbejdsplads med de russiske brødre.

Til at snitte ensilage har bruget en CaseIH selvkørende snitter, og roerne tages op med en TIM-optager.

Men vi kan se, at de to ældre, selvkørende Fortschritt-snittere stadig bliver brugt til lettere opgaver ssåsom afhøstning af grønt til malkekøerne.

Ældre kostalde

Er markmaskinerne moderne, kan det samme ikke siges om staldene til malkekvægsbesætningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De godt 600 sortbrogede køer står i tre bindestalde, der ligger parallelt på række indbyrdes forbundne af servicebygninger. Malkningen sker med rørmalkeanlæg, og hver malker betjener seks maskiner.

Ungdyrene går på spalter i en bygning af samme alder som kostaldene.

- Vi får 1,50 kroner pr. kg mælk med 3,4 pct. fedt, fortæller Antanas Jonynas.

Ydelsen har i det seneste år været 7.000 kg mælk pr. ko. I avlen bliver der brugt sæd både fra lokale kvægavlsstationer og fra udenlandske firmaer, som kan tilbyde bedre tyre.

Tyrekalvene opfedes til en levevægt på 550 til 600 kg, og de slagtes på brugets eget slagteri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Antanas Jonynas vil gerne investere i en ny stald til malkekøerne, men det er der ikke penge til endnu. Arbejdslønningerne er heller ikke så høje i Litauen, at der er hårdt brug for at reducere brugen af arbejdskraft til fordel for teknologi.

- I sommerhalvåret beskæftiger vi 180 medarbejdere, og om vinteren færre.

- På sigt bliver det nok endnu færre, men vi kan ikke bare smide folk ud i arbejdsløshed. Vi har jo også sociale forpligtigelser at tage vare på, siger Antanas Jonynas.

Lave lønninger

- Socialismen er helt afskaffet, og jeg hælder til den anskuelse, at demokrati er godt, hvis det er samlet på en enkelt hånd, lyder det både alvorligt og lidt ironisk fra Antanas Jonynas.

Han henviser til, at efter murens fald i 1989 var det en bestyrelse plus ham, der tog beslutningerne om den overordnede og daglige drift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men nu er det mig og fem managere, som tager de daglige beslutninger. Det giver en mere effektiv beslutningsproces, så vi kan få mere ud af bruget, siger Antanas Jonynas.

Lønnen betales på basis af de timer, de ansatte har.

- I gennemsnit udbetaler vi 1.060 Lit (ca. 2.120 kr.) pr. måned i løn pr. medarbejder.

Effektiv svineproduktion

Svineproduktionen sker på basis af godt 300 søer, som føder cirka 27 grise om året i snit.

- Vi fravænner ved 28 dage, og opfedningen sker i vores egne stalde, fortæller Antanas Jonynas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Slagtesvinene slagtes på eget slagteri, og kødet sælges i egen slagterbutikker og på markeder i de nærliggende byer.

Svineproduktionen så vi imidlertid ikke.

Derimod så vi storkene i marken, hvor CaseIH-snitteren var i færd med at snitte græsset til de store køresiloer udenfor kostaldene.

Storkene ved nok ikke, at tiderne skifter. Men om få år får de nok også at mærke, at det er nye tider i Litauen og de øvrige ni lande, som nu er på vej ind i EU.