Det er ikke nok for politikere og andre beslutningstagere at få at vide fra biologer og genteknologer, at der ud fra rent naturvidenskabelige kriterier ikke er nogen fare ved genmodificerede organismer, GMO. Hvis store dele af befolkningen er modstandere af GMO af helt andre grunde, så må beslutningstagerne tage højde for dette, når de skal afgøre, om et forsøg eller et produkt skal have grønt lys. At presse genteknologien igennem i forhold til en befolkning, der er skeptisk, vil både være svært og farligt for politikerne.
Denne problemstilling var baggrunden for, at Center for Bioetik og Risikovurdering blev startet i 1999 med basis i bevillinger fra Direktoratet for Fødevareerhverv og Forskningsstyrelsen. Centret består af forskere med meget forskellig faglig baggrund fra Landbohøjskolen, Risø, Københavns Universitet og syv andre forskningsinstitutioner.
Meningen er, at centret skal nå frem til nogle konklusioner, der kan bruges som vejledning for politikere og beslutningstagere i forhold til spørgsmål, der blandt andet omhandler GMO.
Skepsis i befolkning
Kathrine Hauge Madsen er agronom og en af de forskere, som indgår i Center for Bioetik og Risikovurdering fra Landbohøjskolen. Hendes indgang til arbejdet med risikovurdering er den naturvidenskabelige synsvinkel, og hun var i starten noget undrende over for den mere og mere intense debat, som arbejdet med genteknologi kunne give.
- I starten forstod jeg ikke baggrunden for den debat, siger hun.
- Men ved at være med i denne forskergruppe, med input fra både filosoffer, sociologer og andre, har jeg fået åbnet øjnene for, at problemerne er mere komplekse.
- Hvis man ser på risikoen ved den genmodificerede roe for eksempel, så er der ikke noget at komme efter rent naturvidenskabeligt set. Den ville ikke betyde nogen større risiko. Men folk ser anderledes på det. De vil simpelthen ikke have GMO-roen. Hvorfor er det sådan? Det er vi nødt til at forholde os til, erklærer Kathrine Hauge Madsen.
Og det var også det, politikerne erkendte, da de bevilgede penge til den tværfaglige forskning omkring genteknologi.
Nytteværdi og respekt
Et af de aspekter ved GMO, som bekymrer folk, er at de føler, at man går ind og piller ved noget i naturen, som man ikke kan overskue konsekvenserne af. Mange mennesker har ifølge Kathrine Hauge Madsen mistet tilliden til forskerne, blandt andet på grund af BSE-krisen. Folk stoler ikke på, at forskerne har overblik over alle de følger, deres anvisninger kan føre med sig. Og hun medgiver da også, at det er uhyre svært at forudsige, hvordan planter i et længere perspektiv vil reagere på de ændringer, man påfører dem.
Et andet aspekt er, at folk er bekymrede for, om de får begrænset deres muligheder for frit at vælge, hvad de putter i munden, hvis GMO-produkter vinder indpas, eller at man ender i lommen på enkelte store firmaer, som dominerer markedet med billige, genmanipulerede varer.
Et tredje væsentligt forhold er, at mange mennesker efterlyser nytteværdien af de genmanipulerede produkter. Hvis ikke det kan godtgøres, at produkterne har en nytteværdi for samfundet som helhed, ud over at give besparelser for nogle landmænd, spørger mange mennesker, hvorfor man overhovedet skal have disse produkter.
Endelig er der en modstand, der er religiøst funderet. Nogle folk mener simpelthen, det er imod naturens eller Guds orden at gå ind at pille ved skaberværket, som det er givet os. Vi skal ikke begynde selv at lege Gud med naturen.
Naturvidenskabelig vinkel
Kathrine Hauge Madsen fortæller, at i de første år af debatten om GMO forsøgte politikere og beslutningstagere at holde sig til de vurderinger, som de naturvidenskabelige forskere på området lagde frem.
Hun mener imidlertid også, at når man som forsker er god inden for et område, er man tilbøjelig til kun at have øje for det og de synsvinkler, der kommer heraf. Derved kan der være overset nogle væsentlige aspekter i det misforhold, der er mellem resultater og vurderinger, som forskerne har formidlet videre til politikerne, og de holdninger, som er udbredt i store dele af befolkningen.
- Vi troede en overgang, at det blot handlede om, at folk skulle informeres mere og bedre om hvad GMO går ud på. At folk automatisk ville ændre holdning, når de fik en større viden om området. Men det gik lige omvendt. I takt med at befolkningen har fået en stigende viden, er modstanden også steget, fortæller Kathrine Hauge Madsen.
Det er dette misforhold, at Center for Bioetik og Risikovurdering skal forholde sig til igennem tværfaglige undersøgelser og vurderinger, der kan skabe et bedre grundlag dels for en dialog mellem forskere, befolkning og politikere og dels for politikernes beslutninger.
Dialog med skeptikere
Kathrine Hauge Madsen er overbevist om, at det er et vigtigt arbejde centret laver, fordi naturvidenskabelige forsikringer om, at en genmanipuleret plante ikke udgør nogen risiko, ikke har nogen værdi, hvis folk alligevel ikke vil have den. På samme måde nytter det ikke noget, at politikerne går ind for GMO, hvis der er en voksende tendens imod dem i befolkningen.
En af de planer, centret arbejder med, er, at de involverede forskere hver ud fra deres udgangspunkt skal lave en kalkule over, hvad de ved om GMO, og hvad der på den anden side kunne laves ved traditionel forædling sammenlignet med GMO. Ved en sådan sammenligning vil det vise sig, at i nogle tilfælde vil resultaterne af GMO og den traditionelle forædling ligge tæt på hinanden, og i andre vil de ligge langt fra hinanden.
- På denne baggrund kan vi gå ind i en debat med de bekymrede grupper, og måske overvinde noget af den bekymring der er, siger Kathrine Hauge Madsen.
Ærlige forskere
Kathrine Hauge Madsen mener, at den naturvidenskabelige forskning må erkende, at den ikke kan overskue alt. Den enkelte forsker vil altid vælge det ud, hun selv synes er vigtigt.
- Der er stor usikkerhed om, det vi forsøger at forudsige noget om. Specielt biologiske systemer er svære at spå om, tilkendegiver hun.
Derfor mener hun, at det er vigtigt, at forskerne er ærlige, ikke alene om det de ved noget om, men også om det de ikke ved noget om. For eksempel om at de ikke altid kan forudse konsekvenserne, af det der bliver sat i værk.
Tror GMO kommer
At landbruget er nødt til at tage højde for befolkningens bekymring for genmodificerede produkter, mener Kathrine Hauge Madsen, Landbrugsraadet selv har udtrykt på udmærket vis i pjecen "Fødevarer og Genteknologi". Heri peges der på, at landbruget på den ene side har nogle varer, der skal sælges, men på den anden side også skal fungere i det omgivende samfund.
Selv tror Kathrine Hauge Madsen, at vi får genteknologi i Danmark under en eller anden form. Men hun medgiver, at det kan være svært at trække grænsen for, hvornår man går for langt set i sammenligning med den traditionelle forædling.
Hun tror, at det vil give en bedre udvikling, når der bliver taget nogle flere aspekter med ind i vurderingen af, hvad man vil have og ikke have. Center for Bioetik og Risikovurdering arbejder med at opstille nogle kriterier for, hvordan man kan bedømme GMO ud fra nytteværdi, bredere risici, monopolisering og valgfrihed for forbrugerne.
Med hensyn til forbrugerens valgfrihed mener hun, at den blandt andet kan imødekommes ved, at de forskellige typer af varer i supermarkederne mærkes, så man kan skelne dem fra hinanden, eller at man eventuelt laver forskellige rækker med de varer, der kan vælges.
Glad for at være med
Kathrine Hauge Madsen er meget glad for at være med i Center for Bioetik og Risikovurdering.
- Når jeg arbejder sammen med folk fra andre faggrupper for eksempel filosoffer, sociologer og ingeniører, kan jeg lære noget af deres måde at tænke på. Jeg kan se mit arbejde i et bredere perspektiv og få idéer, som jeg ellers ikke ville få. Det er meget inspirerende, erklærer hun.Foto
