Abonnementsartikel

Landmanden skal tage vare på naturen sideløbende med produktionen, mener landskabskonsulent, som har stået bag standen Natur og Kultur på Landsskuet

Landmanden skal tænke på, hvordan han kan berige og tage vare på naturen, samtidig med at han passer sin landbrugsproduktion. Det er ifølge landskabskonsulent Carl Aage Sørensen et af de vigtige budskaber fra Landsskuenaturen på Landsskuet i Herning, der har undertemaet: Natur og Kultur. Carl Aage Sørensen har været hyret af Landsskuet som arrangør og koordinator af standen.

Standen var en del af den naturbræmme, som Landsskuet havde etableret langs den ene langside på Landsskuepladsen, og som har været en fast del af skuet siden 1995. Landsskuenaturen, som området også betegnes, har sat fokus på jordbrugerne som naturforvaltere og knytter blandt andet an til projekt "Spor i Landskabet" og det Europæiske Naturbeskyttelsesår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmanden som naturforvalter

De 14 procent af Danmarks befolkning, der bor på landet, ejer og forvalter hovedparten af de danske arealer. Derfor har de også en moralsk forpligtelse til at tage vare på den danske natur på hele befolkningens vegne, mener Carl Aage Sørensen.

- De skal give de 86 procent af befolkningen, der bor i byerne, mulighed for at møde et varieret og afbalanceret natur- og kulturlandskab, siger han.

Meningen med standen er blandt andet at give landmændene inspiration til, hvordan de kan berige miljøet for små midler.

- På den måde kan man i praksis give noget af det tilbage til naturen, der er gået tabt igennem de seneste årtier på grund af det mere og mere intense landbrug, erklærer Carl Aage Sørensen.

Landmænd gået sammen

En del af emnerne i årets Landsskuenatur tog blandt andet udgangspunkt i et naturplejearbejde, som 22 landmænd i Ringkøbing Amt er gået sammen om. Konceptet for deres samarbejde er at vise, at landmænd i dag også tænker på naturen og tager initiativer, der både bevarer og genskaber naturlommer i kulturlandskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Carl Aage Sørensen fortæller blandt andet, at på grund af flere vintergrønne marker og en øget tilplantning med løvtræhegn er leve- og skjulestederne for rådyr blevet udvidet så meget, at der er sket en fordobling af rådyrbestanden inden for de seneste år.

Til gengæld er bestanden af agerhøns gået stærkt tilbage. Derfor har man startet Projekt Agerhøne, som skal sikre gode levesteder for agerhønsene, hvilket blandt andet gøres ved at bevare eller anlægge lave græsvolde, hvor man ikke slår græsset. Uden om bræmmerne skal man holde rent i en meters bredde for at sikre, at der er føde til agerhønsene i form af nyspirende frø.

De bræmmer, der bliver etableret på denne måde, er imidlertid ikke kun gavnlige for bestanden af agerhøns, men vil tillige skabe nye levesteder for en lang række andre dyr, insekter og fugle som blandt andet bier, harer og lærker.

Mange års erfaring

Carl Aage Sørensen har mange års faglig erfaring, inden for naturforvaltning. Han er uddannet gartner og har igennem 20 år været stadsgartner i Holstebro. I dag har han slået sig ned som selvstændig landskabskonsulent, men arbejder sammen med andre landskabsforvaltere og forskere om at skabe et rigere samspil mellem kultur og natur i det danske landskab.

Han fortæller, hvordan han får gode ideer til sit virke som landskabskonsulent:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg lukker øjnene og siger til mig selv, hvad er det, der rør sig i samfundet lige nu. Det jeg får øje på, skal jeg så forsøge at synliggøre.: