Abonnementsartikel

Lodsejere ved Nørreåen kæmper mod Viborg Amt for at få afskåret åens grøde, mens Landboorganisationerne står klar til en retssag på sidelinjen

Lodsejere langs Nørreå forsøger i disse måneder at overbevise Viborg Amt om, at amtet er gået galt i byen med sin ændrede politik, når det gælder afskæring af grøden i åen.

Og lykkes det ikke for landmændene at overbevise embedsmændene om det fornuftige i at udvide åen eller beskære den hårdere end i dag, er Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug klar til at føre retssag på lodsejernes vegne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sagen er antaget som principsag af Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug, så hvis amtet vender tommelfingeren nedad over for vores argumenter, vil de køre en retssag med deres advokat, fortæller Anders Åge Laier, konsulent for lodsejerne hos Landbocenter Midt.

At sagen er vurderet til at være principiel hos Landboorganisationerne skyldes, at den kan få betydning for landmænd over hele landet, som har jord ned til et vandløb eller en å.

- Det får alvorlige konsekvenser, hvis der ikke kommer en fornuftig løsning på problemet, som både tilgodeser miljøet og landmændene. Landmændene får ødelagt en del af deres afgrøder, deres ejendomme bliver mindre værd, og de får svært ved at leve op til harmonikravene, for man må ikke køre gylle ud på arealer med vand, opsumerer Anders Åge Laier.

Lagde sag an

Allerede med den nuværende beskæring af grøden, som amtet begyndte på i 1989, har lodsejerne problemer. Nørreåen har ifølge Anders Åge Laier det mindste fald af alle danske åer – fire meter over en strækning på 39 kilometer svarende til 10 cm pr. kilometer.

- Hver gang amtet har misligholdt grødeafskæringen, har der været telefonstorm hos dem, siger Anders Åge Laier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemerne førte i begyndelsen af 1980"erne til, at en gruppe lodsejere lagde sag an mod amtet.

Efter et kraftigt regnskyl samtidig med at amtet havde afskåret grøde kom der en prop i åen, som medførte, at 36 engarealer blev oversvømmet. Her gik kornet til.

- Vi søgte erstatning og vandt i byretten. Men da sagen kom for landsretten, havde vi fået ny jurist, og vi tabte sagen, fortæller Anders Åge Laier.

Ændrer adfærd

For at løse lodsejernes problemer var det på tale at etablere et højvandslukke, men det daværende Fredningsnævn gjorde indsigelser, hvorfor forslaget atter blev taget af bordet.

- I stedet blev man enige om at skære grøde efter behov, så landbruget ikke fik gener, siger Anders Åge Laier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nu har amtet oplyst, at det vil til at håndhæve et regulativ for Nørreåen fra 1954, som fastsætter, hvordan åen skal grødebeskæres.

- Det mener vi ikke, at amtet pludseligt kan begynde på. Vi mener, at vi har vundet hævd på den bredde, åen har nu, siger Anders Åge Laier.

Ved at beskære i henhold til regulativet bliver lodsejernes problemer endnu større, end de er i dag.

- Amtet har beregnet, at vandstanden vil stige 70-80 cm ved at beskære efter det gamle regulativ. Men om det rent faktisk bliver 60 cm eller 1,1 meter, er der ingen, der ved. Og under alle omstændigheder vil det give nærmest uoverskuelige problemer for lodsejerne, siger Anders Åge Laier.

Mangler buffer

Ved at afskære grøden i henhold til 1954-regulativet vil Nørreå svinde ind til halv bredde visse steder, pointerer Hans Henrik Carstensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er en af de berørte lodsejere og er næstformand i det lodsejerudvalg, som for tiden forsøger at finde en løsning med Viborg Amt.

- Problemet er, at vi ikke har nogen buffer, så allerede i dag kan åen ikke tage regnbyger. Uden et fald er det netop å-bredde, man har brug for, siger Hans Henrik Carstensen.

Situationen er allerede uholdbar i dag, og Hans Henrik Carstensen tør knap nok tænke på, hvor slemt det bliver, hvis vandgennemstrømningen bliver endnu mindre.

- Det er ressourcekrævende samtidig med, at vi taber penge. Vandet ødelægger noget af mit bedste jord.

- Men amtet har krammet på os, for vi skal forhandle om noget, hvor vi taber penge hvert eneste år, fordi der ikke er et stort nok hul til vandgennemstrømning, siger Hans Henrik Carstensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skaber frustration

Hans Henrik Carstensen lægger ikke skjul på, at tvisten med amtet er frustrerende.

- Vi ved, at det hjælper at skære grøden væk, for vi går hver dag langs åen og kan se problemerne, når det regner. Embedsmændene siger, at det ikke hjælper, for de sidder på deres kontorer med deres statistikker, siger Hans Henrik Carstensen.

Hverken Hans Henrik Carstensen eller Anders Åge Laier forstår amtets argumentation.

- Amtet siger, at det er landmændenes egen skyld, fordi de brænder jorden af, så den sætter sig. Men vandet går over digerne, og dermed er det ligegyldigt, om den omkringliggende jord er sat eller ej.

- Argumentet om at jorden er sat, baserer amtet på et areal på 20 hektar. Men der er andre typer arealer langs åen, så det er en forenklet argumentation siger Anders Åge Laier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere grøde

Set fra lodsejernes side er der en anden forklaring på problemerne.

- Amtet skærer kun toppen af grøden i dag, og dermed vokser det hurtigere. Så der produceres mere grøde end tidligere. Samtidig er vandet blevet renere. Dermed når sollyset bedre ned til bunden og fotosyntesen øges. Det giver en øget grødevækst, forklarer Anders Åge Laier.

- Vi burde som landmænd ikke straffes for, at vandet er blevet renere. Det skyldes blandt andet vores bræmmer. Det burde vi vel belønnes for med en bredere å, siger Hans Henrik Carstensen.

Det er uomtvisteligt, at der er kommet mere vand i åen. Det viser amtets egne tal over vandstanden de seneste 10 år.

- Vi må som lodsejere henholde os til, at når der er kommet mere vand, må åen gøres bredere. For vandet kommer altså fra byerne og fra nedbør. De seneste to år har den været helt gal, og vandet kommer nu også langsommere væk fra de sunde, bagvedliggende arealer, siger Hans Henrik Carstensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når trafikken stiger på landevejene, laver man vejene bredere. Nu er der kommet mere vand i åen – det erkender amtet – og så indsnævrer de den. Vores forslag går på, at niveauet fra sidst i 1980"erne bibeholdes, eller at der bliver lavet en regulær udvidelse, så åen kan tage det vand, der kommer, siger Hans Henrik Carstensen.

Har sendt indsigelse

Det forslag har lodsejerudvalget, på lodsejernes vegne, sendt til amtet 2. juni som en indsigelse mod amtets ønske om beskæring efter 1954-regulativet.

- Lodsejerne er klart indstillet på, at løsningen både skal tage hensyn til miljøet og landbruget. Det skal ikke kun være til landbrugets gavn, siger Anders Åge Laier.

I alt er 500 lodsejere – og et areal på cirka 2.000 hektar – berørt af vandstanden i Nørreåen.

I Hans Henrik Carstensens tilfælde er det cirka 30 hektar ud af ejendommens 100, som bliver oversvømmet af vandet fra Nørreåen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jord for tre mio. kr. med dagens priser, som tages ud af dyrkningen. God, frugtbar jord. Det er en økonomisk bet, og det forringer ejendommens værdi utrolig meget, at man ikke kan dyrke jorden ned til åen, forklarer Hans Henrik Carstensen.

Nørreåen løber primært igennem Viborg Amt, men når også ind i Århus Amt, inden den løber ind i Gudenåen.Foto1: